Det var umuligt ikke at elske Mø i Royal Arena
Jo, jo, Mø har spillet på Orange Scene, og for et par år siden lagde hun også Forum ned. Men alligevel var der noget højtideligt over, at fynboen skulle spille sin første ægte stadionkoncert herhjemme. Særligt efter en del år i udlandet, hvor Karen Marie Ørsteds karriere langsomt har taget international form.
En del sæder stod tomme i den store sal, men det let vuggende, heppende menneskehav på gulvet før koncertstart vidnede alligevel om, at Møs publikum absolut var klar til at byde hende velkommen hjem efter de seneste måneders Europaturné. Og den gavmilde energi viste sig at fortsætte gennem den højenergiske Mø-kavalkade.
Koncerten blev søsat med den svalende ‘Purple Like the Summer Rain’, mens Mø tronede frem bagerst på scenen iført en enorm bredskygget hat. Aftenens andet nummer, ‘Imaginary Friend’, blev incitamentet for Mø til at sætte gang i sine energiske dansemoves, der gjorde koncerten til en sveddryppende omgang for den nu 30-årige musiker. Derfra spillede Mø sig igennem størstedelen af numrene fra det nyligt udgivne ‘Forever Neverland’, men gav også masser af plads til sværvægterhits som ‘Don’t Leave’, ‘Pilgrim’, Diplo-singlen ‘Get It Right’ og selvfølgelig gamechangeren ‘Lean On’.
Der var noget vildt hjertevarmende og fint ved at høre Mø spille sine lidt ældre sange og råbe »hey yo!« og »holla holla holla« på ‘Pilgrim’. På trods af mange år i udlandets store popmølle blev det nemlig tydeligt, at Mø stadig har den rebelske, ungdommelige fandenivoldskhed, som var så afgørende og kendetegnende for hendes tidlige karriere – og som man lidt savnede på det nye ‘Forever Neverland’.
Med quirky dansetrin, ydmyge, begejstrede tak mellem numrene, og shoutouts til opvarmningsnavnene Soleima og finske Alma, var Mø den mest elskelige performer, man kunne forestille sig. Og den overvældethed, man oplevede i 2016, da Mø spillede på Roskilde Festivals største scene, var lørdag aften på Amager erstattet af en charmerende selvsikkerhed.
Selv om sangene fra ‘Forever Neverland’ endnu ikke er blevet en ligeså cementeret del af Møs repertoire, var der stor opbakning på numre som ‘Trying To Be Good’, ‘Red Wine’ og den spøjse ‘Nostalgia’, der alle blev fremført på en lille scene i midten af rummet. Her fik hun virkelig skabt den tætte forbindelse til sit publikum, som man netop havde håbet på ville komme denne aften.
Mø udviste generelt et kæmpe musikalsk overskud gennem hele koncerten, men hendes hæse, bjergtagende stemme brillerede særligt, da hun åbnede ‘Nights With You’ a cappella, og da hun demonstrerede den fineste falsetklang på ‘Turn My Heart To Stone’ fra sidste års ep ‘When I Was Young’. Udover at være en uudtømmelig energikilde, lykkedes det også Mø at vise sig fra sin sårbare side sidst i koncerten på det flotte nummer ‘Blur’, og ikke mindst da hun trådte big time ud af sin komfortzone og spillede klaver til powerballaden ‘Mercy’.
Koncerten blev dog afsluttet med et brag med ‘Lean On’ og de efterfølgende ekstranumre ‘West Hollywood’, ‘Don’t Leave’ og selvfølgelig ‘Final Song’. Mø vendte hjem med bravur, og lørdag aften var det helt umuligt ikke at elske den sympatiske energibombe.
Kort sagt:
Mø vendte hjem til København med et nyt album i bagagen og viste, at hun stadig besidder den rebelske, ungdommelige fandenivoldskhed, som var så afgørende og kendetegnende for hendes tidlige karriere. Med hendes hjertevarme tilstedeværelse var det helt umuligt ikke at elske den sympatiske energibombe.
Læs interview: Mø har ramt de 30: »Der er én ting, som er ret forfærdelig ved at blive ældre«