KOMMENTAR. Lad mig bare starte med det åbenlyse: Det er aldrig en god ting at komme i fængsel. Det er et velkendt faktum, at det amerikanske fængselssystem er en forskruet størrelse, der i urimelig høj grad fængsler sorte. Straffene er ofte lange, og selv når personer bliver løsladt, kan der gå mange år, hvor prøveløsladelsessystemet medfører, at de på en måde stadig har ét ben i fængslet.
Fængselsdomme er kommet i vejen for utallige hiphopkarrierer. Lige nu er indflydelsesrige artister som 03 Greedo, Max B og YNW Melly bag tremmer, mens etablerede stjerner som Kodak Black og Bobby Shmurda netop er blevet løsladt.
Mange rappere forsvinder i glemslens tåge, når de ryger i fængsel. Men sidstnævnte er faktisk et spændende eksempel på, hvordan berømmelsen faktisk i visse tilfælde vokser, når en musiker er indespærret.
Bobby Shmurda har nemlig opnået kultstatus, siden vi så ham sidst for seks år siden – selv om den nu 26-årige kunstner jo vitterligt kun har haft ét hit, den fantastiske ’Hot Nigga’. Og han nåede heller ikke at indspille massevis af materiale før afsoningen begyndte, som mange andre rappere ellers har gjort (kald det Gucci Mane-metoden).
Når Bobby Shmurdas berømmelse kun er blevet større, skyldes det nok, at den drill-lyd, han var en af de første til at dyrke udenfor Chicago, siden er blevet et globalt fænomen. Samtidig er New Yorks hiphopscene blevet vækket til live igen gennem folk som Cardi B, Lil Tjay, Fivio Foreign og Pop Smoke, superstjernen der døde sidste år.
Den nye scene er i høj grad inspireret af Bobby Shmurda – Cardi bruger eksempelvis hans slang, mens hele Pop Smokes dansevenlige drill-stil var funderet i æstetikken fra ’Hot Nigga’.
I kraft af at Bobby Shmurda har lagt fundamentet for en lyd og en scene, der kun er blevet større, er myten om ham selv også vokset. Da han kom ud af fængsel i sidste uge var det derfor intet mindre end en begivenhed. Hele hiphopscenen venter lige nu på hans næste træk – og selvfølgelig på ny musik.
Det er umiddelbart en misundelsesværdig position at være i. Men den slags fængselsbaseret hype er ofte et tveægget sværd.
Det kan nemlig være svært at leve op til de mytologiske forventninger, der bliver skabt i sådan en situation. Hypen handler ofte mere om personen end om selve musikken, og samtidig slår det ofte rappere helt ud, når de bliver revet ud af verdenen på grund af en fængselsdom. Se bare på Lil Wayne i 2010.
Han var midt i sin storhedstid, da han pludselig skulle afsone et år i New York – langt væk fra hjembyen New Orleans. Det kastede ham helt ud af den kunstneriske stime, og han nåede aldrig op til niveauet fra før dommen.
Andre rappere bliver simpelthen overhalet af tidsånden. Da Louisiana-rapperen Lil Boosie kom ud efter fem år i 2014, vakte det også stor opmærksomhed. Mens han afsonede havde rygtet om lokallegenden fra den ellers ikke voldsomt berømte by Baton Rouge spredt sig, og han var blevet kendt som en slags Sydens Tupac.
De udgivelser, han lavede efter løsladelsen, var sådan set solide nok, men de var ikke en kommerciel succes eller klassikere på lige fod med hans tidligere ting. De var solide – men ikke helt de værker, den massive hype nok havde forledt mange til at tro.
Selv en efterhånden universelt elsket artist som Gucci Mane havde sine problemer rent kunstnerisk, da han kom ud efter tre år bag tremmer i 2016. Myten om manden med isvaflen på kinden havde vokset sig gigantisk i rapperens fravær, og da han kom fri, ville alle fra Drake til Kanye West lave musik med ham. Rapperen havde desuden brugt tiden i cellen på at blive stoffri og ændre sin livsstil. Rapperen er siden blevet gift og virker som den gladeste mand på hele Instagram.
Gucci Mane har virket sundere og gladere siden løsladelsen. Faktisk har han virket så forandret, at der findes konspirationsteorier om, at den Gucci Mane, der kom ud af fængsel, faktisk er en klon af den oprindelige Gucci.
Rent musikalsk har han bare aldrig rigtig genfundet den gnist og galskab, der var i hans mixtapes fra før fængselsdommen. Hans nyere album er solide nok, men han har bare mistet det der særlige berømte lille ekstra.
Det er altså et lidt mudret billede, man ser, når man kigger tilbage på de tidligere eksempler på rappere, der kom ud af fængsel til stor bevågenhed. Det er sjældent lykkedes kunstnerne at leve op til de delvist overdrevne forventninger.
Så måske skal man passe på med at skrue forventningerne for højt op til Bobby Shmurda. Det er på ingen måde sikkert, at han kommer til at kunne lave endnu en ‘Hot Nigga’ eller give New York en ny verdensstjerne, nu hvor Pop Smoke er død. Men der er også en række grunde til at være optimistisk.
Bobby Shmurdas lyd er for eksempel ikke faldet ud af tiden, som det ellers kan ske, når man er væk i over et halvt årti. Den drill-lyd, rapperen populariserede, er i dén grad stadig aktuel – og faktisk større end nogensinde.
Men frem for alt har han én stor fordel: Bobby Shmurda er stadig kun 26 år gammel og har i princippet stadig hele sin karriere foran sig. Han er ikke en etableret artist med flere album og turneer på bagen som Boosie, Wayne og Gucci var, da de blev fængslet. Bobby Shmurda er først lige begyndt.