Trap-ikonet Gucci Mane fejrer sin egen stjernestatus på ‘Mr. Davis’ – men glemmer at tilføje noget nyt

Trap-ikonet Gucci Mane fejrer sin egen stjernestatus på ‘Mr. Davis’ – men glemmer at tilføje noget nyt
Gucci Mane. (Foto: Jamie McCarthy/Getty Images)

Efter langt over 50 udgivelser får Gucci Mane nu endelig sit store mainstream-moment på ’Mr. Davis’. De største producere leverer nogle af deres stærkeste beats, og stjerner som The Weeknd, Nicki Minaj og Migos leverer gavmildt gæstevers. Atlanta-rapperen har ganske vist allerede udgivet to album og to mixtapes siden løsladelsen fra fængsel juli sidste år, men det her føles som den helt store sejrsrunde.

»This is what a dream look like«, rapper han på ’Money Piling’, og på ’Mr. Davis’ får Gucci Mane virkelig opfyldt drømmen om mainstream-anerkendelse og hele hiphopscenens tilbedelse.

Man under ham det uden tvivl efter en skør fortid, der omfatter flere fængselsophold, et heftigt narkomisbrug og en mordsag. Gucci Mane har levet mere end de fleste og samtidig været den store drivkraft bag Atlantas trap-scene. Han har orkestreret tidlige gennembrud for blandt andre Future, Migos og Young Thug. Han har vitterlig talt fortjent sit øjeblik i solen.

Men det ændrer ikke ved, at Gucci Mane er langt fra den kreative og utilregnelige rapper, han var i 2009.

Før var han den skøre og skørt begavede party-crasher, der buldrede ind i hiphopscenens lukkede fest. Her er han snarere den storsmilende vært, der underholder en masse gæster, der velvilligt smigrer ham. Den tidlige Gucci Mane var utilregnelig og spændende. Den nye Gucci Mane soler sig i en hel scenes heltedyrkelse uden for alvor at tilføje noget nyt.

Det siger en del om albummet, at der ud over intro og outro kun er tre solotracks. To af dem – den Zaytoven-producerede ’Back On’ og sangrap-tracket ’Money Make Ya Handsome’ – er klassiske Gucci Mane-tracks. Førstnævnte er fyldt af legesyge Gucci-rim over sådan et helt klassisk jingle-agtigt beat, han allerede rappede over i 2006.

’Money Make Ya Handsome’ er til gengæld en syret ballade a la ’Hell Yes’, det store kunstneriske højdepunkt fra rapperens mest druggy fase i 2013. Når han synger/rapper »I just built me a mansion so big I feel it’s haunted«, er det næsten som at høre den gamle Gucci, der altid fandt nye måder at prale på.

De to sange er små øjeblikke, hvor Gucci ryster støvet af sig og præsterer tæt på topniveau. På resten af ’Mr. Davis’ slår han sjældent autopiloten fra. Det behøver han heller ikke, for gæsterne trækker læsset: The Weeknd leverer både hook og vers på ’Curve’, og Migos og Big Sean gør det samme på henholdsvis ’I Get the Bag’ og ’Changed’. Det siger sig selv, at de sange mere lyder som The Weeknd-, Migos- og Big Sean-sange end Gucci Mane-sange.

Og det er på en måde essensen af ’Mr. Davis’. Gucci Mane har allerede vundet. Alle elsker ham, og hans arv er unægtelig. Her stiller han sin succes frem i albumform uden for alvor at vise de evner, der egentlig skabte den.


Kort sagt:
Efter langt over 50 udgivelser får Gucci Mane nu endelig sit store mainstream-moment på ’Mr Davis’. De største producere leverer nogle af deres stærkeste beats, og stjerner som The Weeknd, Nicki Minaj og Migos leverer gavmildt gæstevers. Men det ændrer ikke ved, at Gucci Mane er langt fra den kreative og utilregnelige rapper, han var i 2009.

Gucci Mane. 'Mr. Davis'. Album. Warner.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af