»Hvad end du ved om Rihanna, så bliver det ikke det, du kommer til at høre«

»Hvad end du ved om Rihanna, så bliver det ikke det, du kommer til at høre«
Rihanna. (Foto: Dimitrios Kambouris/Getty Images)

Rihannas niende album har været teaset i hvad der føles som en evighed, og popstjernens seneste plade ‘Anti’ har nu fem et halvt år på bagen.

Vi er efterhånden holdt op med at vente febrilsk og har indset, at Rihanna har gang i tusind ting. Så albummet kommer, når det kommer. Ah, zen.

Engang imellem udtaler Rihanna sig dog om albummet i medierne, og hver gang er det mere eller mindre vage udtalelser, hvor man skal have luppen fremme for at finde noget konkret.

Nu har hun igen talt om sin musik, denne gang med Associated Press i forbindelse med det nyeste Savage x Fenty-show.

»Du kommer ikke til at forvente det, du kommer til at høre, bare få det ind i hovedet. Hvad end du ved om Rihanna, så bliver det ikke det, du kommer til at høre«, udtaler Rihanna, der fortsætter:

»Jeg eksperimenterer virkelig, og musik er ligesom mode, man skal være i stand til at lege, jeg skal kunne iklæde mig lige præcis det, jeg har lyst til, og jeg behandler musik på samme måde. Så jeg har det sjovt, og det kommer til at blive komplet anderledes«.

Så man man jo tygge lidt på den.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af