Oliver Ohlsen
Hvad synes du om koncerten?
»Den var rigtig god. Det er sindssygt, at én person kan fylde så meget og skabe så stor en fest«.
Hvad var højdepunktet?
»For mig er det et kæmpe højdepunkt, når der kommer så stor en udenlandsk artist, som virker så oprigtig, som Post Malone gjorde. Det var helt klart et højdepunkt, at han også selv blev rørt over at være ude og spille igen efter corona«.
Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Seks stjerner! Der er nok andre koncerter, jeg havde glædet mig mere til, men i forhold til, hvad den skulle, så får den seks«.
Emil Storm Elmose
Hvad synes du om koncerten?
»Jeg synes, det var dejligt. Han havde en ydmyg stemning over sig, det kunne jeg rigtig godt lide. Han var også bare her for at drikke øl – ligesom mig«.
Hvad var højdepunktet?
»Svært at vælge, men jeg kunne rigtig godt lide ‘Circles’. Den ramte lige et sweet spot. Selv om den er stille, så fik han alle op«.
Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Fem stjerner. Den var ikke over the top, men jeg havde det mega godt hele vejen igennem«.
Babette Klintø
Hvad synes du om koncerten?
»Jeg synes, den var mega fed. Han havde et mega godt level af energi, og folk de var med fra start til slut«.
Hvad var højdepunktet?
»Højdepunktet var helt sikkert bare hele showet og det, at han havde valgt at prioritere mange af sine største numre. Det føler jeg nogle gange bliver negligeret. Hele showet var så stort og veludført med fyrværkeri og alt muligt til sidst, det var bare mega godt fra start til slut«.
Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Jeg vil give den seks! Måske fordi der er gået to år med corona og sådan noget, men det var fandme fedt«.
Elisabeth Juhl
Hvad synes du om koncerten?
»Generelt synes jeg, det var meget godt. Altså jeg elsker Post Malone, og jeg har fulgt ham i rigtig mange år, så jeg savnede måske det mere old school. Men jeg synes, det var en mega god koncert. Specielt den akustiske del af det«.
Hvad var højdepunktet?
»Det var faktisk den første og den sidste del af koncerten. Der hvor han spillede ‘Sunflower’ var virkelig fedt«.
Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Jeg giver den fire. Hvis man skal have en akustisk del over det, så synes jeg, man skal switche det lidt, så publikum er med og bliver ved med at danse«.
Jonathan Kiel Jensen.
Hvad synes du om koncerten?
»Han startede rigtig godt med ‘Wow’, der var mega godt knald på. Så spillede han en ny sang, og selv om der ikke var så mange, der kendte den, så var folk stadig med på den, og det var mega fedt«.
Hvad var højdepunktet?
»Jeg kan godt lide, når rappere kan finde ud af at spille et akustisk instrument. I forhold til Travis Scott, som var her sidste gang, er det mega fedt, han bare kan sætte sig ned og spille på en guitar. Så det var faktisk mega positivt. Det var lidt synd, han smadrede guitaren til sidst – det var en dyr guitar«.
Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Jeg tror faktisk, jeg vil give ham fem stjerner. Jeg var virkelig positiv. Det var en god afslutning med masser af fyrværkeri«.
Kaya Bruhn Mariendal
Hvad synes du om koncerten?
»Jeg synes, den var virkelig fed. Vi havde også en god plads. Han var virkelig sød i forhold til mange af de andre koncerter, vi har været til«.
Hvad var højdepunktet?
»Det var helt klart de sidste sange og det der ild, der var«.
Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Fem stjerner. Han var god mod publikum og virkelig sød«.
Selma Munk
Hvad synes du om koncerten?
»Den var virkelig fed. Han var virkelig god. Man kunne mærke, at han appreciatede, hvor på folk var«.
Hvad var højdepunktet?
»Det var helt klart ‘Congratulations’. Alle var sygt på. Det var virkelig en fest«.
Hvor mange stjerner vil du give koncerten ud af seks mulige?
»Fem«.