Taylor Swift afslører, hvilken ‘Game of Thrones’-karakter hun ser sig selv som

Taylor Swift afslører, hvilken ‘Game of Thrones’-karakter hun ser sig selv som
Taylor Swift. (Foto: PR)

Det er ingen hemmelighed, at Taylor Swift er stor fan af HBO-serien ‘Game of Thrones’.

Nu har sangeren så endnu engang udtryk sin kærlighed til showet over for The Hollywood Reporter, som netop har inkluderet Swift i deres opgørelse over årets mest magtfulde kvinder i underholdningsindustrien.

Her afslører Swift blandt andet, hvilken karakter fra serien hun identificerer sig mest med.

Svaret er Arya Stark. Og forklaringen er ret fantastisk.

»Jeg ved godt, at jeg ikke kan finde ud af at bruge et sværd, og at jeg aldrig har været nødt til at rejse mig fra en nærdødsoplevelse for at drage på et episk hævntogt«, siger Swift og fortsætter:

»Men jeg har trods alt været i musikindustrien i mere end 15 år, så…«.

Swift blev også spurgt, hvilken Hollywood-personlighed hun gerne vil bytte plads med. Her lød svaret ‘Pans Labyrint’-instruktøren Guillermo Del Toro.

»Forestil dig at have den fantasi, det visuelle ordforråd og det fantastiske katalog. Jeg kan kun forestille mig, at en dag i hans sko ville være fascinerende«, lyder det blandt andet.

Dette interview er ikke første gang, Swift taler om sin ‘Game of Thrones’-fascination.

I 2019 udtalte hun, at hendes hævngerrige sjette album, ‘Reputation’, var inspireret af HBO-serien – og nærmere bestemt af de to Stark-søstre, Arya og Sansa.

Eksempelvis skulle den ’I’m Too Sexy’-interpolerende førstesingle, ‘Look What You Made Me Do’, eftersigende være inspireret Arya Starks berømte ‘kill list’, mens deepcuttet ‘I Did Something Bad’ tog udgangspunkt i de to søstres komplot om at dræbe den slibrige og bedrageriske Littlefinger.

»Sangene var halvt baseret på, hvad jeg gik igennem, men set gennem et ‘Game of Thrones’-filter«, fortalte Swift dengang.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af