Kongen af England har fået knust sit pop-hjerte.
Adele og Ed Sheeran har nemlig afvist at spille til hans kroning. Det fortæller mediet OK!.
Til kroningen vil Charles 3. officielt vil blive Konge af England, efter at hans mor, Dronning Elizabeth 2., gik bort.
En arrangør af kroningen fortæller ifølge OK!, at kongen har foreslået forskellige artister, han gerne ville se optræde, inklusive Adele og Ed Sheeran.
»Kongen var virkelig opsat på, at de skulle være en del af koncerten,« udtaler kilden.
Det er da lidt synd for kongen, hvis han føler sig afvist af sine popidoler, Adele og Ed Sheeran. Heldigvis er aftenen ikke helt ødelagt.
Angiveligt skal Lionel Richie og Spice Girls optræde til kroningen, og derudover rygtes det, at Harry Styles måske også svinger forbi.