Surprise! Ukendt Kunstner er tilbage med et nyt album – lyt til ‘Dansktop’

Surprise! Ukendt Kunstner er tilbage med et nyt album – lyt til ‘Dansktop’
Ukendt Kunstner. (Foto: Mathias Haugaard)

Det var til stor ærgrelse for mange, da Ukendt Kunstner i slutningen af 2016 annoncerede deres pension, men nu er hiphopduoen åbenbart tilbage.

Ukendt Kunstner, som består af rapperen Hans Philip og produceren Jens Ole McCoy, har nemlig netop udgivet et helt nyt album ved navn ‘Dansktop’, som udkommer uden nogen form for varsel.

‘Dansktop’ tæller i alt 11 numre og udkommer godt og vel en måned efter, at duoens skelsættende debutalbum, ‘Neonlys’, kunne fejre sit 10 års jubilæum.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Siden bruddet i 2016 har både Philip og McCoy ellers haft nok at se til.

Hans Philip sprang i 2019 ud som solokunstner med solodebuten ‘Forevigt’, som han sidste ¨år fulgte op med dobbeltalbummet ‘A&B’. For nylig spillede han en række udsolgte koncerter i Store Vega, hvor efterspørgslen var så stor, at han måtte tilføje en sjette koncert.

Jens Ole McCoy er i dag en af landets mest anerkendte og succesfulde producere og har blandt andet produceret for Noah Carter og Thor Farlov. I 2017 stod han desuden bag det sublime soundtrack til Fenar Ahmads actiondrama ‘Underverdenen’.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lyt til hele det nye album herunder.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af