Her er koncerterne, du ikke må gå glip af i august

Coke-rap, safe space-r'n'b og et dansk stortalents første headliner-show. Der er masser af koncerter at se frem til denne måned.
Her er koncerterne, du ikke må gå glip af i august
Phoebe Bridgers fra Boygenius. (Foto: Emma McIntyre/Getty Images)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kelela

10. august, Store Vega

»På overfladen er Kelelas blanding af r’n’b og klubmusik blot et oplagt soundtrack til en hed nat i byen. Men under overfladen lurer en større musikalsk og sociopolitisk vision«.

Sådan lød ordene fra Soundvenues Kjartan F. Stolberg, da han tidligere i år gav en varm anbefaling af sangerens seneste album, ‘Raven’.

Det værk tager Kelela nu med sig til Store Vega, og vi glæder os til at se, hvordan hendes klubbede safe space-r’n’b tager sig ud i en live-setting.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Boygenius

13. august, K.B. Hallen

Tidligere i år skrev vi, at 2023 meget vel kunne blive Boygenius’ år.

Det har vist sig at holde stik. Tilbage i marts udgav trioen et fremragende debutalbum, og siden da har de blandt andet optrådt på Coachella.

Nu har supergruppen kurs mod Danmark med Muna som support.

Medlemmerne Phoebe Bridgers, Lucy Dacus og Julien Baker har alle tidligere gæstet Danmark som soloartister, men dette bliver deres første danske koncert som samlet enhed.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pusha T

17. august, Store Vega

Hele to gange har Pusha T måttet udskyde sin koncert i Store Vega, men denne gang skulle den altså være god nok.

Den amerikanske rapper må i øvrigt være ret glad for Danmark. Det er trods alt ikke engang to måneder siden, at Pusha T kunne opleves på årets udgave af NorthSide.

»Pusha T var benhård og intens på NorthSide, og han er stadig genial i skurkerollen som coke-dealer turned rapper«, skrev Soundvenues Niels Jul Bruun om Pushas seneste besøg.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Feist

28. august, K.B. Hallen

Efter seks års pause vendte Feist tidligere i år stærkt tilbage med albummet ‘Multitudes’, der fik vores anmelders indre gymnasiepige til at juble af glæde.

»’Multitudes’ rummer store følelser og udnytter alle teoribogens virkemidler. Albummet har legesyge og musikalsk overskud i lige mål – det er indie excellence«, skrev Jennifer Frydensberg Lehmann dengang.

Nu tager den canadiske indiepop-stjerne sit nye album med til K.B. Hallen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kingtommi

31. august, Loppen

Thomas Mulcahy bliver ved med at ramme plet lige for tiden, uanset om det så gælder artrock-trioen Uden Ord eller soloprojektet Kingtommi.

I denne måned indtager han Loppen med sidstnævnte, og at dømme ud fra hans optræden på dette års Spot Festival er der grund til at glæde sig. »På scenen er han en ren rockstjerne«, skrev vores anmelder blandt andet.

Koncerten på Loppen markerer i øvrigt Kingtommis første headliner-show til dato. Men helt sikkert ikke hans sidste.

Flere spændende koncerter i august:
8. august: Devo (Amager Bio)
14. august: Snail Mail (Loppen)
17. august: Protomartyr (Loppen)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af