NorthSide: Pusha T kan primært én ting – men den er han så også stinkende god til
Pusha T har rappet i snart 20 år. Først som en del af den skelsættende, Pharrell-producerede gruppe Clipse, siden som solorapper, der har været kaldt ind, når Kanye West skulle have noget ekstra hårdt og ekstra real.
Hans koncert på NorthSide bestod mest af numre fra 2018’s ‘Daytona’ og sidste års ‘It’s Almost Dry’. Men det er næsten lige meget, hvad han spiller, for Pusha T kan primært én ting: Han rapper om at sælge coke, han rapper vredt, og han vælger nogle benhårde, minimalistiske beats.
Åbneren ‘Let the Smokers Shine the Coupes’ lagde en klar stil for dagen, og ‘Just So You Remember’ var næsten en direkte kommentar til publikum: Husk lige, hvem det er, I har med at gøre. Pusha T er (stadig) ikke for sjov.
Han er skurken, og han er ikke bange for det. Han var klædt helt i sort, kæden var tung, og han rappede med et næsten manisk blik. En intens rapper, der ofte trådte helt ud på kanten af scenen.
(Han var dog ikke for vred til at hilse på en ægte dag 1-fan, der var iført merch helt tilbage fra den tidlige Clipse-tid, hvilket var et ret wholesome øjeblik midt i al hårdheden.)
Vokalt var han mestendels skarp. Især under den lange ‘Daytona’-sektion, hvor numre som ‘Santeria’, ‘Infrared’ og ‘What Would Meek Do’ virkelig slog hul på festivalpladsen som et koben.
Numrene gik mere eller mindre direkte over i hinanden, og det var den perfekte måde at opleve Pusha T på. Når numrene og tematikkerne minder så meget om hinanden, bliver det nærmest kun stærkere at opleve det ud i én køre.
På den ene side virker det skørt at fokusere så meget på at fortælle, hvor meget coke man har solgt – især når det også bliver koblet med en opskrift på crack cocaine, våben og overvågningsbilleder på bagskærmen. Men hold da op, hvor er det også stærkt. Man må respektere, at Pusha T er så stilren og bevidst om, hvad han vil, og hvad han er god til. Han pleaser ikke nogen.
Derfor var det også lidt ærgerligt, at koncerten efter den hårde og fokuserede hovedsektion – og efter Pusha T var gået af scenen, og dj’en brugte kræfter på at opildne publikum igen – skulle igennem en række ekstranumre, hvor Pusha T var feature.
Jo, det var da fedt at høre numre som ‘Runaway’, ‘I Don’t Like’-remixet og ‘Move That Dope’, og det siger jo noget om, at Pusha T gennem tiden har været en vigtig stemme for rapgenren. Men det var mindre spændende kun at få lov at høre et vers og et halvt omkvæd af dem, og det virkede overflødigt og netop lidt crowdpleasende.
Pusha T lyder jo som Pusha T uanset, hvad han laver. Så lad os nu bare høre manden rappe om kokain.
Kort sagt:
Pusha T var benhård og intens på NorthSide, og han er stadig genial i skurkerollen som coke-dealer turned rapper. Hans koncert var både fokuseret og skarp – bortset lige fra en overflødig ekstrasektion sidst i sættet.