Pusha-T’s lyriske magtdemonstration i Store Vega var det modsatte af mumblerap
Pusha-T’s koncert i Store Vega var ligesom hans seneste album ’Daytona’: Kort, kølig og koncis. En stiløvelse i perfekt timing og exceptionel vokalteknik. Han ville opføre årets bedste hiphopalbum, sagde han på et tidspunkt, og hans optræden var så fuldkommen, at det var svært ikke at give manden på scenen ret. Det her var en magtdemonstration.
Koncerten startede endda på samme måde som albummet. Den tidligere Clipse-rapper rappede den majestætiske ‘Daytona’-intro ‘If You Know You Now’ a cappella og blev først efter over et halvt minut suppleret af Kanye Wests buldrende beat. Linjerne blev leveret med en præcision, man ser sjældnere og sjældnere til hiphopkoncerter. Den unge generation prioriterer tit festen eller energien. Pusha prioriterede kvaliteten. Han kommer fra den gamle skole, hvor man gør tingene ordentligt.
Der kørte intet backtrack bag ham, til gengæld skabte stroboskoplys en mindre tordenstorm rundt om aftenens hovedperson. Det lignede, han rappede inde fra en tornado; koncerten havde turbulens. Intensiteten steg med ’The Games We Play’ og ’Hard Piano’ (ligeledes fra ’Daytona’) og Kendrick Lamar-samarbejdet ’Nosetalgia’.
Der var en kirurgisk præcision over, hvordan Pusha-T skar igennem sine vers. Alle stavelser sad. Det, den her rapper leverede, var det modsatte af mumblerap. Han ville tydeligvis have, at du skulle høre hver en stavelse på de her sange.
Samtidig skabte det ambitiøse lyssetup på scenen en intens og intim stemning, fordi det hang så lavt. Det føltes som om, man var på et spillested med lavt til loftet og intim kontakt. Showet var imponerende, både visuelt og lydmæssigt.
I hvert fald, når han spillede sangene fra det nye album. For det her var en magtdemonstration, der i høj grad handlede om netop ’Daytona’.
Både fordi det nok er de stærkeste sange, Pusha nogensinde har skabt. Men også fordi publikum faldt overraskende meget fra, når han spillede ældre ting, hvilket faktisk så ud til at tage lidt af energien ud af den ellers exceptionelt selvsikre kunstner.
Future-samarbejdet ’Pain’ og ‘M.F.T.R.’ med The-Dream blev modtaget med relativ indifferens fra publikum, og selv Clipse-klassikeren ’Grindin’ fik ikke den store modtagelse. Det gik bedre med en kavalkade af hovedpersonens gæsteoptrædener fra Kanye- og G.O.O.D. Music-sange som ’New God Flow’ og ’Runaway’, men det var tydeligt, at der var en helt anden energi, når Pusha vendte tilbage til ’Daytona’ med den ondskabsfulde ’Come Back Baby’ og den storladne ’Santeria’.
Til førstnævnte fræsede rapperen rundt på scenen og gestikulerede med junkie-bevægelser mod blodårene på armen: Det her var crack i lydform. Desværre havde han ikke så mange doser af den helt potente musik-crack med, for ’Daytona’ er jo kun syv sange langt.
Måske var det også derfor, koncerten blev så kort. Efter knap 45 var det slut. Pusha sluttede af med sine vers fra Kids See Ghosts-nummeret ‘Feel the Love’, G.O.O.D. Music-hittet ’Mercy’ og remixet af Chief Keefs ’I Don’t Like’, og her fik vi endda nogle rimelig heftige moshpits. Men det, man primært vil huske koncerten for, er, hvordan sangene fra ’Daytona’ blev fremført – de virkede allerede som klassikere.
Kort sagt:
Pushas koncert i Store Vega mindede om hans seneste album, ‘Daytona’: Kort, koncis og imponerende gennemført.
Læs også: Årets 25 bedste udenlandske album