Forleden spillede Artigeardit og Lamin sangene fra deres nye fællesalbum ‘Nu hvor vi er her’ live på en lastbil i Kødbyen. Men deres næste store fællesshow bliver på et væsentlig større spillested.
Til foråret spiller de to rappere nemlig deres karrieres største koncert i Royal Arena i København. Det kommer til at ske den 15. marts 2024.
‘Nu hvor vi er her’ er Lamin og Artigeardits anden større fællesudgivelse efter ‘Ny agenda’-ep’en fra 2021.
Siden har de to rappere udgivet en række sange sammen (senest hittet ‘Vi ku’ blive’) og spillet flere fælleskoncerter.
Artigeardit har derudover tidligere i år været aktuel med storværket ‘Længe leve’, mens Lamin senest udgav albummet ‘Kronisk skeptisk’ i 2022. Sidstnævnte har derudover haft gang i en stærk stime af gæsteoptrædener.
Det officielle billetsalg starter fredag den 8. september klokken 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.
Artigeardit & Lamin
15. marts
Royal Arena
Billetpris: 275-450 kr.