Tinderbox: Artigeardit var den perfekte hypeman for Lamin – så hvorfor gengældte han ikke tjenesten?
I 2018 havde NorthSide på papiret en genial idé: At sætte to af Danmarks mest populære rappere på samme scene til en fælleskoncert. Og bevares, det var skam en god koncert.
Men da man satte Gilli og Kesi på samme scene, var én ting soleklart: Kesi var en så meget mere engagerende performer, og Gilli kunne ikke rigtig følge med. Gilli er siden blevet langt bedre live, men dengang var niveauforskellen mellem ham og B.O.C-makkeren markant.
NorthSide er orkestreret af samme festivalarrangør som fynske Tinderbox, og her kunne man i år opleve en slags uofficiel fortsættelse til Gilli/Kesi-koncerten.
Artigeardit og Lamin var nemlig fælles om et show, der bød på solonumre fra begge kunstnere og selvsagt en solid håndfuld af de mange fællestracks, de har indspillet sammen.
På papiret var det opskriften på årets Tinderbox-koncert. Begge rappere har vist massivt liveformat før, og når de har hinanden (og ikke mindst hinandens diskografier) at læne sig op ad, så det ud som om, vi ville få all killer, no filler.
Og jovist, sætlisten fejlede intet. Banger efter banger. Og begge rappere rappede brandvarmt.
Lamin fik selv de bageste rækker til at rappe højlydt med på omkvædet til ‘Window’, og han lavede de mest romantisk stammende fraseringer på verset til den nye kærlighedssang ‘Vi ku’ blive’ – som om, han var så forelsket, at det gjorde ham lidt nervøs.
Ardit mestrede som altid crowd control og cementerede, hvorfor han fortjener at blive kaldt Danmarks bedste rapper lige nu.
Linjer som »din dame er et vandfald« (‘Værformig’) blev rappet med så stort et smil, at man kunne høre det, selv hvis man lukkede øjnene, og nu hvor vi var i Odense, lagde han selvfølgelig ekstra vægt på linjen »Havde et job i Jylland, men jeg stoppede lige på Fyn« (‘Spåkone’).
Og når Ardit lavede sine famøse fakeout-outroer under ‘Kom af sig selv’, fik det konsekvent publikum til at gå amok, når han så afslørede at der altså kom et omkvæd til. Og ét til. Og måske ét til, hvis publikum går nok amok?
Jeg var dog lidt skuffet over, at omkvædet til ‘Hvor fuck er min drink’ kørte over backtrack. Lige der gjorde Ardit mere ud af at være feststarter end at være rapper. Men generelt balancerede han de to eminent. Også under Lamins solonumre.
Han hoppede og dansede konstant rundt på scenen, når Lams rappede, og han assisterede gerne med at give ekstra råbe-vægt på særligt hårdtslående punchlines, som om duoen var en slags moderne Run-D.M.C.
Man kunne tydeligt se ham smile under nogle af Lamins mest underholdende linjer, og han satte gerne gang i en bølge af arme i vejret fra publikum, mens Lamin havde travlt med at spytte.
Lamin kunne desværre ikke gøre det samme til gengæld.
Så snart Ardit begyndte et solonummer, var det, som om Lamin forsvandt. Jovist, han var stadig rent fysisk til stede på scenen, men han stod bare og gjorde ingenting det meste af tiden. Ardit var altid på, men Lamin så det øjensynligt som en anledning til at tage time-out fra koncerten, når han ikke selv rappede.
Det virkede som om, at han hyggede sig. Og jo, af og til rappede han også med på afslutningsord fra Ardits linjer. Men han lignede lidt en, der ikke vidste, hvad han skulle gøre med sin krop, så snart han ikke selv rappede.
Lamin er stadig tydeligt en nyere spiller i dansk hiphop end Ardit, og han har endnu ikke værktøjerne til at tænde et publikum, når han ikke selv er i rampelyset.
Men når begge rappere var tændte, så var der fest for alle pengene.
Et lille nydigtet gæstevers fra Lamin som erstatning for Kesi på ‘Er her’ var vidunderligt, og da festen afsluttede med den dansable ‘Vågen’, var det umuligt ikke at lade sig charmere af de to begavede rappere.
Kort sagt:
Både Artigeardit og Lams rappede stærkt til deres fællesshow, men Lamin havde lidt svært ved at holde gejsten kørende, når han ikke selv skulle rappe – hvorimod Ardit konsekvent tog rollen som eminent hypeman, når han ikke selv var i rampelyset.