Beyoncés nye album ‘Cowboy Carter’ refererer ikke kun til country-musikkens legender som Linda Martell, Willie Nelson og Dolly Parton. Også det klassiske amerikanske tøjbrand Levi’s har fået en hel sang opkaldt efter sig.
»Boy, I’ll let you be my Levi’s jeans / So you can hug that ass all day long«, synger Beyoncé i omkvædet til sangen ‘Levii’s Jeans’, der har Post Malone som gæst.
Nu reagerer Levi’s på at være omdrejningspunkt for den sexede sang, skriver Billboard.
»Åh at være Levi’s-jeans lige nu«, skriver Levi’s i et Instagram-opslag, der viser nærbilleder at fire forskellige af brandets cowboybukser. Ved siden at ordene er en bukse-emoji og en cowboy-emoji.
I samme ombæring har Levi’s ændret deres profilbillede på Instagram, så der nu er to i’er i navnet, ligesom i Beyoncé-sangens titel.
Se Levi’s-opslaget herunder.