Rihanna er som bekendt startet forfra på sit næste album, og i den forbindelse er der særligt én musiker, hun gerne vil have med: Billie Eilish.
Det afslørede hun, da en meget ung journalist fra Access Hollywood fangede hende til lanceringen af hendes nye Fenty x Puma-kollektion, og hun blev spurgt ind til, hvem hendes drømmesamarbejde ville være.
»Hvis bare jeg kunne lave en sang med Billie Eilish. Hun er så god«, lød svaret prompte fra musikeren og modedesigneren.
Udtalelsen fra Rihanna er heller ikke gået Billie Eilishs næse forbi, og i en Instagram-story reagerer hun som en sand fangirl: »What in the absolute fuck, oh my god, what the fuck«, lyder det helt præcist.
Eilish har tidligere udtrykt beundring for Rihanna – blandt andet i et interview med Billboard i 2019, hvor hun tog popikonets beslutning om at fokusere på Fenty-brandet over musikken i forsvar.
Nu viser det sig altså, at følelsen er gensidig. Mon collabet bliver en realitet?
Billie Eilish reacts to Rihanna saying that she wants to do a song with her:
“what in the absolute f**k oh my god what the f**k” pic.twitter.com/yP1izolMh2
— Pop Crave (@PopCrave) October 24, 2024