KOMMENTAR. Vi lever i en tid, hvor musikstjerners forhold til deres fans er mere komplicerede end nogensinde.
Nogle popstjerner, som Nicki Minaj, bruger deres blindt loyale fanskare som en privathær, de kan sende efter alle, der kritiserer dem. En lang række andre musikere, som Doja Cat eller Chappell Roan, er blevet drabeligt uvenner med deres egne fans, fordi de nægter at leve op til deres forventninger.
I Danmark er der få popstjerner, der har et så intenst forhold til deres fans som Tessa. Det bliver tydeligt i den fem afsnit lange dokumentarserie om Tessa, der landede hos DRTV i søndags. Men ’Tessas succes’ viser, at den relation i modsætning til så mange andre fanforhold er alt andet end giftig.
Tessa græder med sine fans, lytter til både selvmordstanker og overgrebshistorier og går til stålet for dem, når de fortæller om ubehagelige oplevelser til hendes koncerter.
Dokumentarserien viser, at rapperen har kortsluttet den envejskommunikation, der normalt præger de parasociale forhold mellem fans og stjerner. I stedet har hun etableret et nyt rum, hvor kommunikationen går begge veje.
Det er unikt, og det er den historie, der for alvor gør indtryk i den nye DR-serie.
Det er en historie, der er større end musik. Heldigvis. For ’Tessas succes’ skildrer en periode, hvor der ikke sker voldsomt meget i Tessas karriere.
Slemt at være kendt
Hvor ’Tessas hævn’ var med i passagersædet under rapperens gennembrud, må ’Tessas succes’ nøjes med at være med til en række begivenheder, der føles som hverdagskost.
Vi er med til en Gaza-støttekoncert, en makeupkollektion-launch og et enkelt musikvideo-shoot for det ikke vanvittig vellykkede Dibset-samarbejde ’Kitty’, der sammen med et Medina-remix og en enkelt solosingle fra november er Tessas indtil videre eneste musikalske output i 2024.
I mange scener virker Tessa træt af rapstjernelivet. »Det var ikke så slemt, som jeg havde troet«, siger hun på et tidspunkt om et influencer-event, og det er næsten det mest positive, hun har at sige om nogen oplevelse.
Det mest interessante her er, hvor tydeligt dokumentarserien tør vise forskellen mellem Tessa-til-eventet og Tessa-backstage.
På scener og til begivenheder siger Tessa gang på gang, hvor meget hun hygger sig. Så snart eventet er slut, kommer jointen frem, og rapperen afslører ret bramfrit, hvor meget hun glæder sig til at komme hjem. Dobbeltspillet demaskeres. Et sted viser Tessa, at hun har øvet sit falske smil.
Men hver gang, dokumentaren skildrer forholdet mellem Tessa og hendes fans, skinner noget ægte og vigtigt igennem.
Hey, bitch. Fucking important. Please answer
Det særlige bånd mellem Tessa og hendes sjakalinas viser sig første gang backstage til Smukfest, da Tessa forsøger at mægle en konflikt mellem sine fans og en fotograf. Her bliver det helt tydeligt, i hvor høj grad hun involverer sig i deres problemer.
»Jeg er i kontakt med mine fans. Jeg skriver med dem. Og så nogle gange, hvis det er virkelig vigtigt, laver de et opslag, hvor de er sådan: Hey, bitch. Fucking important. Please answer«.
Det går hedt for sig, da fansenes opråb når frem til Tessa: »Jeg fucking knepper hans ansigt«, råber Tessa på et tidspunkt i fuld beskytter-mode.
»Jeg tror, alle ville have det sådan med deres fans«, siger hun.
Men jeg er faktisk ikke sikker på, hun har ret. Det føles unikt for Tessa, at hun i så høj grad lever sig ind i sine fans’ følelser og gør deres bekymringer til sine egne.
Mere end en beskytter
’Tessas succes’ bruger en del tid på at tale med de unge piger, der har ligget i kø foran spillesteder som Store Vega i København. Her begynder det at blive klarere, hvilken rolle hun spiller for sine fans.
Hun er ikke kun deres beskytter, men en person, der både kan sætte ord på deres dybeste traumer, og som kan hjælpe dem til at overvinde dem.
Nogle føler, de får støtte i svære tider som under skoleskift eller i kampen mod lavt selvværd. En anden pige siger, hun skriver til Tessa hver dag, og at Tessa har lært hende at sige fra, når nogle ting ikke er okay.
Det fremgår mellem linjerne, at mange har oplevet svære ting. »Nogle kan for eksempel relatere til ’Engletårer’…«, siger én pige, men så svigter ordene hende.
Overgrebsskildringen ’Engletårer’ er tidspunktet under Tessas shows, hvor traumerne italesættes. Inden tourstarten fortæller Tessa, at hun er bange for, om hun kan gennemføre hele sangen. Så hvis alt går galt, må nummeret køre som playback, mens rapperen uddeler hvide roser til sine fans.
Da hun skal spille sangen, er det tydeligt, hvor svært det er. I hjembyen Hundige knækker hendes stemme. Den overlegne Tessa, vi kender, er væk. Hun fremstår helt uhyre sårbar. Som om det slet ikke er en performance.
Tårerne løber. Både hos Tessa og hendes fans.
Mange i salen græder allerede under introen, hvor hun beder salen om at lægge telefonen væk. Når Tessa så spiller sangen med tårerne løbende ned ad kinderne, ligger mange i hinandens arme og hulker. Alle græder ud.
Den person, de kan stole på
Allerede i dokumentaren fra 2020 var det tydeligt, at Tessa betyder noget særligt for sine fans.
»Den kærlighed, der stråler fra de piger og kvinder, Tessa møder, gør det helt tydeligt, at der er mange, der har manglet en identifikationsfigur«, skrev jeg dengang om ’Tessas hævn’.
Men nu, i 2024, er det bånd vokset til noget nyt. Et terapeutisk fællesskab. Det er tydeligt under ’Engletårer’-seancerne.
Men det er også et enormt ansvar, Tessa har taget på sig. Det fornemmer man til et event i Matas. Tessa er der egentlig for at sælge beautyprodukter. Men arrangementet bliver til en slags gruppeterapi i stedet. Pigen, der talte om at kunne relatere til ’Engletårer’, viser Tessa en tatovering med sangtitlen. Andre græder og holder om hende i lang tid.
»De fortæller mig faktisk utrolig tit om deres dybeste, dybeste traumer, som de aldrig har fortalt til nogen«, siger Tessa.
Nogle taler om seksuelle overgreb, der ikke er meldt til politiet. Andre taler om selvmord. Det er mere, end man rimeligvis kunne forvente af Tessa, at hun skulle bære.
Men det er den rolle, hun har taget på sig. »Det er en ret stor ære at være den person, de føler, de kan stole på«, siger hun på et tidspunkt. Den tillid, de viser Tessa, har hun tydeligvis opfattet som en slags hellig mission. Hun er nødt til at være der for dem, for der er ikke andre.
Når man ser ’Tessas succes’ er det den rolle, man for alvor bliver berørt og imponeret af. Det er lige før, musikken træder i baggrunden. For den funktion, Tessa nu har, har transcenderet musiker/fan-dynamikken.
Hun bærer en større byrde for sine fans end nogen anden artist, jeg kan mindes.
‘Tessas succes’ kan ses på DRTV.