Årets album, farve, vibe, attitude og albumtitel: Charli XCX
Selvfølgelig fortjener Charli XCX ikke bare en pris, hun fortjener en hel favnfuld, flere end hun kan bære, lidt som Taylor Swift på billederne fra MTV Video Music Awards.
For hold da nu helt ferie et år, hun har haft. Efter mange år, hvor Charli XCX optog sådan en mærkelig position på popscenen, hvor hun var alle smagsdommernes (og mange andre popstjerners) favorit, men ikke rigtig var en mainstreamstjerne, slog hun endelig bredt igennem i 2024.
Eller nej, slog igennem udtrykker ikke den totale overtagelse af musikverdenen og popkulturen, som albummet ‘Brat’ udgjorde. Det malede verden neongrøn. Det fostrede tusind think pieces. Det var grobund for mærkelige samtaler, hvor forældre skulle have forklaret, hvad ‘Brat’ var og betød.
Det var et album, det var en stemning, det var en vibe, det var alt det, Charli havde jagtet i årevis. Hent lige nogle flere priser, for hun fortjener dem alle.
Årets rock-renæssance: Fontaines D.C.
Det er ikke mange nye rocknavne, der kan fylde K.B. Hallen nu til dags, men et af dem er irske Fontaines D.C., der i sidste måned skabte total eufori på det københavnske spillested.
Kald det ‘Romance’-effekten, Dublin-kvintettens pangfarvede fjerde album, der med en bredere palet af musikalske indflydelser på det seneste har katapulteret dem fremad i en sådan grad, at de ved årets udgang føles som tidens helt store rockband. Fuldt fortjent, skal vi huske at tilføje.
2024 var året, hvor alle blev Fontaines-fans. Alle undtagen Liam Gallagher.
Årets soloridt: Elias Rønnenfelt
2024 har – overraskende nok, vil nogle måske mene – også været Elias Rønnenfelts år.
Det skyldes først og fremmest, at Iceages i manges øjne bedste plade, ‘Plowing Into the Field of Love’, fyldte 10 år i oktober, hvilket Rønnenfelt og resten af bandet fejrede med manér med en række frådende, gådehudsfremkaldende jubilæumskoncerter i Aarhus og København.
Men det skyldes så sandelig også det faktum, at frontmanden i år udgav sit første album i eget navn, ‘Heavy Glory’. En rørende, romantisk samling sange, der viste helt nye sider af Rønnenfelt, og som ikke blot levede op til forventningerne, men overgik dem. Vi kårede det til årets bedste.
I et kort øjeblik glemte vi faktisk alt om den næste Iceage-plade. Men nu hvor vi tænker over det … skal vi sige 2025, gutter?
Årets beef-vinder: Kendrick Lamar
Stop, Kendrick, han er allerede død!
Har vi nogensinde set en rapper tvære en anden rapper så meget ud, som da Kendrick Lamar massakrerede Drake i år? Det var, som om han så Pusha T’s beef-sejr over Drake i 2018, og sagde: Det var ikke blodigt nok.
I en række hæsblæsende uger i foråret 2024 landede der track efter track, der blev progressivt mere personlige og ondsindede, indtil det hele blev forløst i storhittet ‘Not Like Us’, der fik hele verden til at synge med på tekster om, at Drake er pædofil.
Den succesrige tvekamp med Drake frisatte tilsyneladende en ny energi i Kendrick Lamar, der blev i den euforiske stemning på surprisealbummet ‘GNX’, der landede som en bombe i musikverdenen i november. Ingen tog fusen på os flere gange i år end Compton-rapperen.
Årets popstjernegennembrud: Chappell Roan
Én sang var alt, Chappell Roan behøvede for at skrive sig ind i popmusikkens nye »hellige treenighed«, som Charli XCX har kaldt det. Men okay, når den sang er årets bedste, er det selvfølgelig også nok.
Chappell Roan er – om hun vil det eller ej – en superstjerne. Takket være en opvarmningstjans på Olivia Rodrigos ‘Guts’-turné og en lind strøm af virale TikTok-videoer synes hun bare at have vokset sig større og større i løbet af i år, og hun har også rundet milepæle som Tiny Desk og ‘Saturday Night Live’.
Næste år gælder det Syd For Solen. Og vi kan næsten ikke vente med at opleve hendes dragende drag queen-persona i levende live.
Årets comeback: Oasis
Jaja, vi ved godt, de ikke har spillet så meget som en eneste reunionkoncert endnu, og vi trækker naturligvis vores fiktive pris tilbage, hvis turnéen imploderer, før den når at komme i gang. Gallagher-brødrene har trods alt været i krig med hinanden i over et årti, så vi forbereder os på det værste.
Alligevel var det svært ikke at lade sig rive med, da britpoplegenderne bekræftede det rygtede comeback, og musikverdenen mistede besindelsen. Deres streamingtal eksploderede, og internettet flød over med memes.
Dét øjeblik er værd at fejre, uanset hvor galt det hele måtte ende. Selvom de to brødre ikke kan udstå hinanden, elsker vi tydeligvis stadig dem.
Årets popstjernegennembrud pt. 2: Sabrina Carpenter
Det var et så fantastisk år for pop, at vi er nødt til at hylde endnu et gennembrud. Sabrina Carpenter har udgivet musik i årevis, men med sit sjette album, ‘Short n’ Sweet’, blev hun en af popmusikkens største stjerner. Takket være storhittet ‘Espresso’ samt de stærke singler ‘Please Please Please’ og ‘Taste’, men også på grund af sin karisma og personlighed.
Carpenters tekster bragte en dosis skarphed, sass og sex til popmusikken, og hun har samtidig så meget glimt i øjet, at hun næsten må blive skeløjet.
Hun repræsenterer – sammen med Chappell Roans frygtløse queerness og Charli XCX’s ‘Brat’-persona – et stemningsskifte i popmusikken mod mere legesyge og autenticitet, mod mindre perfekthedsdyrkelse og blufærdighed. Det fortjener i sandhed en pris.
Årets popkomet: Annika
Vi er lidt sent ude med vores fiktive priser her, for Annika har allerede vundet til både P3 Guld (Talentet-prisen) og Danish Music Awards (Årets Nye Danske Navn). Hun var helt enkelt ikke til at komme udenom i år.
Da vi interviewede det dengang 19-årige poptalent i marts, havde hun netop taget springet fra TikTok-fænomen til udgivende artist, og hun havde optur over at samarbejde med stjerneproduceren Nicki Pooyandeh. Nu, lidt over et halvt år senere, er hun allerede en etableret stjerne. Hendes singler stryger til tops på hitlisterne. Hun har toppet charten i Norge. To gange.
Det danske stortalent med den umiskendelige hæse stemme og den usammenligneligt rammende sangskrivning er kommet for at blive. Hun ligner én, vi vil uddele endnu flere fiktive priser til fremover.
Årets guitarhelt: Mk.gee
Det lå ikke i kortene, at en langhåret guitarhelt med Eric Clapton som erklæret fan skulle indtage ‘Saturday Night Live’ i år. Men sådan gik det.
Mk.gee startede året i soveværelset og sluttede det i studiet med Justin Bieber. Da han tilbage i februar udgav debutalbummet ‘Two Star & the Dream Police’, var det kun de færreste, der kendte hans navn, men nu er dét navn på alles læber, om end mange stadig kæmper med at udtale det.
Så lad os tage den en sidste gang: Mah-gee. Og det er bare om at lære det. Ham her kommer vi til at snakke meget mere om i 2025.
Årets bucketlist-betvinger: Lamin
Hvis Lamin havde en bucketlist over career goals i starten af året, må den være udfyldt nu. Han gennemførte rapstjerne-spillet. Nærmest som om han kiggede på en kalender over 2024 og sagde: De her 12 måneder er mine. Jeg kommer til at sætte mit præg på hele det her god damn år.
Og så gjorde han det. Med en ep, der satte stemningen for hele sommeren. En Orange Scene-optræden, der ikke føltes som en forsigtig åbningskoncert, men som en decideret overtagelse. En sang, vi har kåret til årets bedste. Og albummet ‘Skyll’, der var årets definerende danske hiphopudgivelsle.
Lamin har gjort det hele i 2024, og spørgsmålet er nu egentlig bare, hvor han går hen herfra. Det kan næsten ikke blive større. Eller hvad? Lamin må i hvert fald gøre sig umage for at finde på flere punkter til bucketlisten.