Roskilde Festival: Lamin kunne det hele til sin Orange-koncert

Man kunne næppe have fundet en mere oplagt Orange-åbner. Men nogle gange er de sikre valg også de rigtige. Lamin kunne i hvert fald nogenlunde det hele til sin Orange-koncert. Hans omfattende katalog af hits favner bredt, og han gjorde det hele lige godt.

Fra den benhårde åbner ‘RTW’ og ‘100’ stod det klart, at Lamin stadig er en knivskarp rapper, der er nærværende på mikrofonen. Det samme viste han på ‘Ben i hver lejr’, hvor han ikke tabte en stavelse i det hæsblæsende double-time flow. ‘Æstetisk’ blev leveret med en massiv energi, og den mere old school-klingende ‘Window’ og den dertilhørende dans gik rent ind.

En del af koncerten blev naturligvis brugt i det afro-inspirerede hjørne, som Lamin har dyrket på de seneste par udspil. Numre som ‘Ahhh’ og ‘Hvad skal der ske’ med Icekiid fremstod groovy, og især her gav det mening at have et band med til at give numrene et mere organisk islæt. Og Lamin kan både rappe og synge – nogle gange endda på samme nummer, som eksempelvis på ‘De her timer’, hvor han gik fra rap i verset til en overbevisende vokal i omkvædet.

Artigeardit kom selvfølgelig forbi, og her var fokus på den mere klubbede del af fælleskataloget med numre som ‘Vågen’ og ‘Sent’. Musikalsk er det den mindre spændende del af repertoiret, men på festivalpladsen fungerer de lange opbygninger og forløsende drops bare godt. Desuden var det tydeligt, at de to kammerater efterhånden har optrådt sammen en del gange, så energien fik et tydeligt nøk op.

Der var ingen ‘Hva status’ eller ‘Hvor fuck er min drink?’, men Lamin har efterhånden også så mange hits, at det nærmest må have været en lille hovedpine at tilrettelægge sætlisten.

Ud over at Lamin scorer højt som performer, ramte han på Orange et mix mellem at være den store stjerne, og den rolige fyr fra Tingbjerg, der bare nyder at stå, hvor han står. Han fremstår stadig som en, man nemt kunne nappe et slag FIFA med.

Scenografien ledte tankerne hen mod højhusene i kvarteret, han kommer fra. Under åbningsnummeret kom en hob gutter på scenen klædt i Lamin-merch, for han har altid holdet bag sig. Og mod slutningen af koncerten trak han sin mor op på scenen og fik pladsen til at synge Bob Marley. Det virkede sgu bare sympatisk, og netop fordi Lamin koncerten igennem havde givet så meget, var publikum klar på at give lidt igen.

Hvad der skal ske for den lige nu uovervindelige rapper er svært at spå om. »Hva så nu?« fristes man måske til at spørge, som han selv gjorde det på den euforiske afrobeat-banger, der fik sat godt skub i festivalpladsen hen mod slutningen af koncerten.

Koncerten lukkede med monsterhittet ‘Gode dage gode drinks’, den ultimative god stemning-sang, og én ting er sikkert: I dag var det en god dag at være Lamin.