I kølvandet på sit storstreamende og længe ventede debutalbum spiller Anton Westerlin sin første headliner-koncert nogensinde, når han 8. november indtager Store Vega i København.
Efter gennem en lang række af produktioner for kunstnere som Lamin, Artigeardit og Annika at have gjort sig bemærket som en Danmarks mest anerkendte og eftertragtede musikproducere, albumdebuterede Westerlin i sidste uge med ‘Godaften’.
Albummet byder foruden ovenstående kunstnere på gæsteoptrædener fra blandt andre Kesi, Medina, Pil og Gilli og inkluderer hitsinglerne ‘Blodigt’ og ‘Entré’. »Anton Westerlin understreger på sit første album i eget navn, hvor stærk en producer han er«, lød det i Soundvenues anmeldelse.
Når Westerlin spiller albummet i Store Vega, er det med andre ord en chance for at opleve ikke blot en af tidens definerende kunstnere, men også en af årets uden tvivl mest hypede danske udgivelser live.
Billetsalget starter på torsdag 29. maj kl. 10.00.
Anton Westerlin
8. november
Store Vega
Billetpris: 310 kr.