Netflix fortæller historien om Astroworld-tragedien – se traileren

Netflix fortæller historien om Astroworld-tragedien – se traileren
Travis Scott under sin koncert til Astroworld. (Foto: Rick Kern/Getty Images)

Netflix har delt en ny trailer, der peger frem mod en dokumentar om Travis Scotts dødelige festival Astroworld fra 2021, hvor i alt 10 personer endte med at miste livet under rapperens egen headlinerkoncert.

Dokumentaren bærer navnet ‘Trainwreck: The Astroworld Tragedy’ og agerer dermed en slags fortsættelse til streamingtjenestens 2022-dokumenter ‘Trainwreck: Woodstock ’99’, der satte fokus på 1999-festivalen, hvor tre mennesker mistede livet.

Astroworld-dokumentaren er instrueret af Yemi Bamiro (‘Fight the Power: How Hip-Hop Changed the World’) og Hannah Poulter (‘Wanted: The Escape of Carlos Green) og består dels af video skudt af festivalgængere, dels af lyd fra 911-opkald og dels af interviews med overlevere og ofres familiemedlemmer. Det skriver Netflix via deres medie Tudum.

‘Trainwreck: The Astroworld Tragedy’ får premiere på Netflix 10. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af