Publikum næsten overdøvede forsangerens mikrofon, da veloplagte Aphaca indtog Train
KONCERT. På et tidspunkt mod slutningen af Aphacas koncert stillede forsanger Rumle Hueg Kærså sig op foran mikrofonen og ytrede den første linje af omkvædet fra hittet ’Smelter under månen’:
»Du kigger på mig et sekund«.
Publikum greb øjeblikkeligt bolden og sang resten af omkvædet a cappella, så det næsten overdøvede forsangerens mikrofon. Og det havde været tendensen gennem hele bandets koncert torsdag aften på Train. Uanset hvilken sang bandet gik i gang med, stod salen klar med jubel og fællessang.
På mange måder er det et perfekt vidnesbyrd om den kometkarriere, det københavnske firkløver har haft det seneste års tid. Gruppen blev for nyligt opgraderet fra Roskilde Festivals First Days-program til en plads på Arena i hovedprogrammet. Et fornuftigt valg, for det er ikke svært at spå om, hvilket gedemarked en First Days-koncert ville medføre.
Svært er det heller ikke at forstå, hvorfor Aphaca har fået den medvind, der har gjort, at publikummer på begge sider af Storebælt synger med på deres sange. Deres skrøbelige, legesyge og ungdommelige tekstunivers gør sig lige så godt på landets spillesteder, som det gør i studieindspilningerne, og det mærkede man i den grad torsdag aften.
Én efter én trådte bandet ind på scenen til ’Et sted hvor vi de første’ efterfulgt af en række sange fra sidste års ep ’Mig og min mund’. På alle sangene var publikum med, hvilket affødte store smil hos bandet. Faktisk virkede Kærså til tider både overrasket og særligt benovet over den varme modtagelse.
»Tusind tak for at gribe os, Aarhus«, sagde han og fortsatte: »Er I klar på at hoppe lidt?«.
Egentlig behøvede bandet ikke gøre særlig meget for, at publikum greb dem. Der kom opfordringer gennem sporadiske »syng med«, men ofte var det nok blot at spille melodien, for at salen sang et helt omkvæd, uden Kærså så meget som behøvede at åbne munden. Musikken talte for sig selv, og det var vildt at være vidne til.
Der var også masser af plads til, at resten af bandet kunne skinne. Uanset om det var instrumentalsoloer, hvor bas og guitar stod over for hinanden, eller den eminente synth-outro på ’Klip klap sandaler’, fik de øvrige medlemmer rig mulighed for at vise, at de er ekstremt dygtige livemusikere.
Sangen ’Din reflektion’ markerede et af de få øjeblikke, hvor salen holdt lidt igen. Bandet sad i en halvcirkel rundt om Kærså, mens han på sin akustiske guitar leverede den lille ballade. Et fint afbræk fra de mere tempofyldte numre, der definerede resten af koncerten, inden den nyudgivne single ’En drøm om et menneske’ rundede ballet af.
Andreas Odbjerg udtalte for nylig til Politiken, at »hvis nogen skal løfte arven efter The Minds of 99, så er det dem. Hvis Aphaca spiller deres kort rigtigt, går der ikke længe, før vi ser dem i et udsolgt Royal Arena«.
Efter at have set, hvad bandet kan mønstre en vilkårlig hverdagsaften, er det svært at være uenig.
Kort sagt:
Aphaca satte en tyk streg under deres folkelighed, da de torsdag aften indtog Train. Der var dårligt én sang, som publikum ikke sang med på, og bandet kvitterede med kærlighed og legesyg energi.