Kort før dansk optræden: Kylie Minogue aflyser sine fire næste koncerter

Kort før dansk optræden: Kylie Minogue aflyser sine fire næste koncerter
Kylie Minogue. (Foto: Edward Cooke)

Hun er i gang med en større verdensturné, der også skal tage hende forbi fynske Tinderbox 27. juni, hvor hun er et af festivalens hovednavne.

Men nu har Kylie Minogue ifølge Deadline været nødsaget til at aflyse turnéens fire næste koncerter, der skulle foregå i Tyskland, Polen, Litauen og Estland. Sidstnævnte var planlagt til 21. juni – seks dage før den australske popstjernes danske optræden.

Årsagen til aflysningerne er sygdom, da Minogue er ramt af en virusinfektion i struben.

»Hej elskere, som nogle af jer måske ved, afsluttede vi for en uge siden den britiske del af Tension Tour. Jeg kom i mål (yay), men desværre er jeg blevet ramt af en virusinfektion (hej laryngitis)«, skriver hun på X.

»Jeg har gjort mit bedste for at komme mig hurtigt, så vi kunne starte næste runde på mandag, men jeg er bange for, at det vil tage nogle dage, før jeg er rask nok til at komme tilbage på scenen og give jer den bedste oplevelse«.

Nu må Tinderbox-gængerne bare krydse fingre for, at Kylie Minogue kommer sig hurtigt og er klar til at optræde for sine danske fans. Hendes næste koncert, med mindre flere bliver aflyst, er 23. juni i Finland.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af