Blæst teamer op med Karoline Mousing på ny single – lyt til ‘Før det kan gå op’

Blæst teamer op med Karoline Mousing på ny single – lyt til ‘Før det kan gå op’
Blæst og Karoline Mousing. (Foto: Universal)

Blæst har netop udgivet ‘Før det kan gå op’, en ny single med den danske popspire Karoline Mousing.

Sangen opstod ifølge en pressemeddelelse, da bandet tog et nyt studie i brug og satte sig ved et gammelt, lettere ustemt klaver.

Det var en af de første sange, gruppen skrev i det nye studie, og sangen blev hurtigt en af bandets egne favoritter, før den voksede sig større med et stort kor og en storladen produktion.

Ifølge bandet kredser ‘Før det kan gå op’ om at miste forbindelsen til sig selv og langsomt finde tilbage igen – og om de mennesker, der griber én, når man ikke selv kan stå fast.

Karoline Mousing, som bandet længe har fulgt og beundret, sagde ja til at medvirke, skrev sit vers på en halv time og kom ugen efter forbi studiet for at indspille.

Singlen kommer i forlængelse af et travlt år for Blæst, der siden Sarah Sophie Malmros tiltrådte som ny forsanger blandt andet har udgivet ‘Vi ku’ gå hele vejen’ og ‘Forever’ samt medvirket på Icekiids splinternye ep, ‘Kaotisk kunst’, på nummeret ‘Er vi okay?’.

Til sommer spiller Blæst blandt andet på Smukfest og til Fredagsrock. Lyt til ‘Før det kan gå op’ herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af