TRACK. »Mille flåede hul i sine pophits«, lød overskriften på Soundvenues anmeldelse af popkometens nylige koncert på Roskilde Festival.
Noget lignende vil man med rette kunne skrive om ‘Værd at elske – del 1’, første halvdel af Milles kommende ep, hvorfra hun nu har sluppet de første tre sange. Eller fire, hvis man medregner den afsluttende ‘Interlude’.
Til Roskilde-koncerten stod det klart, at der er meget mere til Mille, end debutalbummet ‘(Over)lever’ tidligere i år gav indtryk af. Et helt andet mørke, ja, men også en villighed til at lade dette mørke skinne igennem i musikken, hvad enten det tager form af vrængende guitarer eller støjende synths.
Det indtryk bliver kun forstærket af de nye sange, der er svøbt i vocoder og andre effekter, og hvor selv den akustiske ‘Lykkepiller’ lyder hjemsøgt takket være Milles manipulerede korvokaler. Mørket lurer konstant.
Allertydeligst er skiftet på ‘Du må ik gå’, der i sidste uge udkom som single.
Sangen starter egentlig som en simpel ballade, der snildt kunne have fundet vej til debutalbummet fra januar, men allerede i første vers melder den sin ankomst, den distortede synth, der fuldkommen overtager lydbilledet i omkvædet, inden vi til sidst ender i straight up hyperpop-territorie.
»Jeg mister min kontrol, når du er tæt på«, synger Mille syntetisk, og det kaotiske, buldrende klimaks lyder da også som et kontroltab.
‘(Over)lever’ var ikke noget dårligt debutalbum, men det var svært for alvor at pege på, hvad der gjorde Mille unik i en tid, hvor de unge, dansksprogede popstjerner i forvejen sidder tungt på Spotify-charten. Hvad er det helt præcis, hun bringer til bordet, som man ikke kan få fra Mumle eller Annika?
Det giver hun os svaret på nu. Hvis du tror, du har regnet Mille ud, tager du fejl.
Til dig, der kan lide: At slippe kontrollen. Distortede synths. Buldrende mørke. Milles koncert på Roskilde Festival. Hyperpop.