DEN NYE KÆRLIGHEDSSANG. Har du nogensinde hørt nogen sige: »Ja, mig? Jeg er i et situationship, og det er bare helt kanon«?
Dating kan være brutalt – det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Men hvorfor er det lige, at det i 2026 mest af alt minder om et minefelt af mærkelige oplevelser og uskrevne regler, vi alle har accepteret som legitime vilkår?
I Soundvenues sommerserie dissekerer vi det moderne kærlighedslandskab, som det beskrives i den musik, vi alle omgives med. Det er blevet tid til at sætte spot på et vaskeægte monster under (eller i) sengen, som kan give selv de mest erfarne datere svært ved at sove: situationships. Relationen, der på en og samme tid kan holde en partner tæt på og langt væk.
En af de sange, der bedst beskriver situationshippet, er Chappell Roans ‘Casual’. En sang om at indse, at man ikke havde det helt så casual, når det kom til stykket.
De uklare linjer
Chappell Roan er på få år blevet kendt som en kunstner, der blandt mange ting er enormt god til at skrive tekster. Hun gemmer ikke noget væk bag metaforer og tvetydige budskaber, men har har en særlig evne til at beskrive tingene, som de er. ‘Casual’ er ingen undtagelse.
Nummeret kredser om det her ord, casual, som bliver gentaget igen og igen. I sig selv ufarligt, men i Roans mund bliver ordet nærmest en fornærmelse. For hvordan kan noget være afslappet, når man møder hinandens familie og efterlader tøj hos hinanden? Imens forsøger hun at lægge låg på sine egne følelser og navigere den komplette forvirring, der opstår i diskrepansen mellem handling og ord i et situationship.
Det er svært ikke at føle med Roan, når hun synger »Dream of us in a year. Maybe we’d have an apartment, and you’d show me off to your friends at the pier«. Næppe, men det er rammende menneskeligt, når hun kommer til at drømme om en fremtid med en person, som hendes venner kalder hende en taber over at blive ved med at se.
Med ’Casual’ beskriver Chappell Roan de uklare linjer ved situationshippet. Der er frit spil, så længe den eneste regel i kontrakten ikke brydes: ingen forpligtelser. Og hermed ingen fremtidsperspektiver.
På den måde sætter hun spot på en del af datingkulturen, hvor etiketter er blevet mere skræmmende end at møde svigermor. Ægte mærkeligt, men altså, hey: hvis man aldrig kalder nogen sin kæreste, kan man heller aldrig blive slået op med. Lifehack.
Ligevægten er altafgørende
I stedet lader vi semantikken styre, så folk kan opføre sig som par og i månedsvis kalde det »at ses«. En evig fribillet ud. Vi har accepteret spillereglerne, så Chappell Roan i stedet kan bruge krudtet på at få mindreværdskomplekser over rygterne om at være »just a girl that you bang on your couch«.
Den overhængende fare ved situationshippet er, at den ene part lynhurtigt kommer til at diktere slagets gang. Så når Roan synger »you said, ’baby, no attachment’« og beskriver, hvordan den her person taler om hende foran sine venner, skriger uligevægten i deres forhold ud af højttalerne.
Selv hvis begge parter i udgangspunktet var enige om den uforpligtende kontrakt, så spilles der højt spil, som indebærer, at ingens følelser må udvikle sig. Her er det jo drønærgerligt, at fysiologien fungerer, som den gør: Kroppen er ligeglad med de regler, vi har opfundet. Nærvær er nærvær, og gentagen intimitet registreres stadig som tilknytning, kærester eller ej. Av for den.
Hermed er der en vis risiko for, at vi alle ender samme sted som Chappell Roan, når hun synger »I fucked you in the bathroom when we went to dinner / Your parents at the table, you wonder why I’m bitter«. Så snart ligevægten forskydes, er der ingen vej tilbage.
Og det fører os tilbage til det indledende spørgsmål: Har du nogensinde hørt nogen sige: »Jeg er i et situationship, og det er bare helt kanon«? Måske er det endda dig selv? Hvis det er tilfældet, og du er helt sikker på, at modparten i dit situationship har det på samme måde, så tillykke, helt oprigtigt.
I skulle ironisk nok næsten tage at blive kærester, for I er et sjældent match.
Læs alle artikler i serien ‘Den nye kærlighedssang’ HER.