Lyt til podcasten Soundvenue Filmklub: Kan ‘American History X’s nynazisme og racevold stadig chokere?

Lyt til podcasten Soundvenue Filmklub: Kan ‘American History X’s nynazisme og racevold stadig chokere?

Soundvenue Filmklub er præsenteret i samarbejde med Viaplay. Hver uge dykker vi dybt ned i en moderne klassiker og undersøger i artikler og podcasts, om den stadig holder. Hør og abonnér på podcasten i samme feed som Soundvenue Streamer via Spotify, iTunes eller din foretrukne podcast-app.

»You talk about organisation, wait until you see what we’ve done with the internet«. 

Der er nogle replikker fra Tony Kayes hadefulde familiedrama ‘American History X’ fra 1998 , som ved gensyn kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen. For filmen om to brødres vej ind og ud af en voldelig nynazistisk gruppering, er næsten for relevant i 2020, hvor Derek Vinyards taler lyder som Trumps, og internettet bestemt har spillet den rolle, nynazilederen Cameron Alexander slår an i filmen. 

I ugens afsnit af Soundvenue Filmklub diskuterer vi filmen, der trods sin hardcore tematik og næsten traumatiske voldsscener er en sikker genganger, når der laves lister over verdens mest populære film.

Ved at blande et traditionelt Hollywood-familiedrama op med nynazisme og billeder inspireret af det tredje riges filmæstetik er ‘American History X’ en helt særlig film. 

Men med 22 år på bagen holder fortællingen om had, radikalisering og broderskab så i en tid, hvor nynazismen måske er mere mainstream end nogensinde? 

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Udover diskussionen om den færdige film bliver der også plads til historien om ‘American History X’s stormombruste klippeproces, der fik Tony Kaye til at medbringe op til flere religiøse ledere til et møde på filmselskabet New Line og måske mest af alt ønske, han var gået i en anden retning i castingprocessen, hvor Edward Norton bestemt heller ikke var førstevalg.

Så lyt med når værterne Christian og Mathilde ser filmens brug af sort-hvide billeder efter i sømmene, fortaber sig i Edward Nortons vilde transformation til nynazist og forsøger at finde mening med filmens brutale voldsscener. 

Har du mere lyst til at læse, så tjek vores analyse af ‘American History X’Følg med i Soundvenue Filmklub i næste uge, hvor vi genser den uovervindelige juleklassiker ‘Love Actually’ .

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af