Streamingtjenesten Tidal får et ekstra lag, når Jay Z introducerer eksklusivt, egenproduceret tv-indhold. Det kommer i form af to tv-serier: En opfølgning til den rå og gritty YouTube-serie ‘Money & Violence’ om vold og kriminalitet på gaderne i Brooklyn og ‘No Small Talk’ om upcoming komikere.
I en udtalelse til Variety fortæller Tidal, at der er flere shows på tegnebrættet.
Tv er altså seneste skud på stammen for at markere sig for Tidal, der kæmper i streamingmarkedets blodrøde hav. Det startede så godt og bizart, men det er som om Tidal er faldet i baggrunden i forhold til Apple Music og Spotify, selvom de rent faktisk præsenterer noget væsentligt andet end de to andre tjenester. Tidal har cirka en million abonnenter mod Apples 6,5 og Spotifys 20.
Rygter vil vide, at Tidal lige nu ligger i forhandlinger med Samsung, men hvad kontakten skal udmønte sig i er i øjeblikket uvist.
Læs også: Drake-koncert udstiller bitter strid mellem Tidal og Apple Music