Internettets otte vildeste ’Star Wars’-fanteorier: Fra Darth Vader til Darth Jar Jar

Internettets otte vildeste ’Star Wars’-fanteorier: Fra Darth Vader til Darth Jar Jar

Siden opfindelsen af modemet har ‘Star Wars’-fanteorier været en fast bestanddel af internettet. Det har det sådan set altid været qua det udvidede univers, som fans har opbygget omkring ‘Star Wars’ i form af tegneserier, bøger og tegninger. Men det gælder i særdeleshed lige nu, hvor ‘The Force Awakens’ banker på.

Trailere, citater, billeder og plakater har affødt et hav af teorier om, hvad der er sket i de mellemværende år, siden vi sidst stiftede bekendtskab med Leia, Luke, Han og R2-D2.

Det virker omsonst at skrive, men den følgende tekst er naturligvis spækket med spoilere for de første seks film – og muligvis for den nye.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Darth Darth Binks

Hvad går teorien ud på? Har du nogensinde bemærket, at Jar Jar Binks på trods af sin generelle uduelighed klarer sig umådeligt godt igennem ‘Star Wars: A Phantom Menace’? Ikke nok med at han faktisk er særdeles adræt, han nedkæmper også stort set egenhændigt en droidehær tilsyneladende baseret udelukkende (u)held.

Det skyldes, at han i al hemmelighed er en sithfyrste. Tænk lige over det. Er det virkeligt så langt ude?

Teorien tager udgangspunkt i snart sagt alle scener fra ‘The Phantom Menace’, hvor Jar Jar Binks indgår – og her bliver hans overnaturlige evner pludseligt tydelige. For eksempel fremhæves hans (særdeles irriterende) spring i vandet kort efter mødet med Obi-Wan Kenobi og Qui-Gon Jinn som et eksempel på en fysisk manøvre ingen dødelig galakseboer ville kunne mønstre. Og hans evner på slagmarken, der umiddelbart virker klodsede og kujonagtige, er i virkeligheden en yderst veludviklet kampform, som i vores univers er kendt som drunken fistDerudover kunne meget tyde på, at Jar Jar rent faktisk er i stand til at styre andre karakterers tankegang. Freaky!

Holder den? Nej. Men det er en prima troll. Vi skal på ingen måde forvente at se Jar Jar Binks i de nye film. Han var den mest forhadte karakter i seriens prequel og J.J. Abrams har flere gange udtalt, at han tager filmene tilbage til, hvad de engang var. Vi kan dog fryde os over, at der er blevet plads til andre semi-fjollede karakterer som Admiral Ackbar i ‘The Force Awakens’.

SWTFA-1
Adam Driver – ikke Mark Hamill – flankeret af to snowtroopers.

2. Luke Skywalker er Kylo Ren

Hvad går teorien ud på? Det har på intet tidspunkt været nogen hemmelighed, at Mark Hamill ville vende tilbage i ‘The Force Awakens’, men den råbende mangel på Luke Skywalker i samfulde trailers satte spekulationerne i gang. Hvor er han, hvilken rolle spiller han og hvordan har han tacklet Papa Skywalkers død?

Ret hurtigt opstod der adskillige teorier om, at det faktisk er ham, der gemmer sig bag masken på Kylo Ren: Den langsværdsslyngende sith-wannabe, der tilsyneladende er den store skurk i ‘The Force Awakens’. Både hans skjulte ydre og hans besættelse af Lord Vaders tidligere så grundige arbejde har sat spekulationerne i gang: Hvem ville være allermest interesseret i at »afslutte hvad du (Darth Vader, red.) startede«? Sønnike, selvfølgelig.

Holder den? Nej. Det er Adam Driver, der gemmer sig bag masken. Det kan man både se på hans statur og høre på hans stemme. Og på billedet herover.

SWTFA-2
R2-D2 og en hånd – der godt kunne være Luke Skywalkers.

3. Luke Skywalker er blevet ond

Hvad går teorien ud på? Nå, men hvis han ikke er Kylo Ren, så kan han vel sagtens være blevet ond? Nogen må jo have trænet Kylo Ren og Luke Skywalker var – tilsyneladende – den sidste, der mestrede lyssværdets ædle kunst, da ‘Return of the Jedi’ sluttede. Og hvorfor skulle J.J. Abrams eller have udeladt ham fra alle plakater og trailere?

Teorien er primært baseret på Luke Skywalkers udvikling i de gamle film, hvor han aldrig når at færdiggøre sin træning, Yoda ser ham bevæge sig ned ad samme vej som sin fader og sidst, men ikke mindst begynder at gå i sort tøj.

Teorien fik yderligere benzin på bålet, da et afsnit af 90’er-programmet ‘Dinner for Five’ (ca. 11.30 i klippet herunder) dukkede frem. Her fremlagde Mark Hamill, at han mente, det ville være mere interessant for Luke Skywalkers karakter, hvis man udforskede hans mørke sider. Med ved bordet sad også: J.J. Abrams. Boom!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Holder den? Måske. Under alle omstændigheder er Luke Skywalkers skæbne et af de helt store spørgsmål som ‘The Force Awakens’ forhåbentlig besvarer.

SWTFA-3
Kunne han have overlevet?

4. Darth Vader lever

Hvad går teorien ud på? Et lidt mere vidtstrakt bud på Kylo Rens besættelse af Darth Vader er, at han rent faktisk forsøger at genoplive ham – eller at han stadig lever i en eller anden form. At undslippe døden er et tema, der fylder meget hos den unge Anakin Skywalker og Kejseren fortæller ham, at det faktisk kan lade sig gøre.

Konkret går teorien ud på, at Kylo Ren ikke alene samler Darth Vaders maske, men også andre dele af den afdøde sith for at bringe ham tilbage i fysisk form. Det er lidt løst baseret på enkelte passager i ‘Star Wars: Aftermath’, der er den første bog i den nye, officielle ‘Star Wars’-kanon og tager blandt andet inspiration i Harry Potter-universet, hvor Voldemort lægger sine kræfter ud i såkaldte horcrux.

Mere konkret har mange studset over, at der i den første trailer bliver sagt: »The Force is strong in my family. My father has it.« med reference til et tidligere Luke Skywalker-citat. Men i traileren bliver der sagt »has«, altså i

Holder den? Næppe. Vi så Anakin Skywalkers spøgelse i slutningen af ‘Return of the Jedi’, men omvendt er det ikke umuligt, at han taler til Luke fra det hinsides.

SWTFA-4
Hvem er Reys salte tårer for?

5. Han Solo eller Chewie dør

Hvad går teorien ud på? En af de store frustrationer for mange fans af serien har været, at der drypvis er sluppet mere og mere materiale ud fra ‘Star Wars: The Force Awakens’. Det er ikke svært at kæde nye klip sammen med gamle og sætte dem sammen i en kontekst. Og det har klarlagt en del af handlingen i den kommende film.

I periferien af den klarlagte handling dukker spekulationerne så op: Hvordan passer et klip fra et miljø sammen med andre klip fra samme miljø? Hvem er også til stede i samme sammenhæng og hvilke reaktioner kan kædes til vedkommendes tilstedeværelse?

I et af klippene i traileren ser vi den nye centrale karakter Rey græde over, hvad der ligner en behåret herrekrop (eller gør det) – i noget der umiddelbart ligner den baggrund, hun tidligere er blevet truet af Kylo Ren bag. Kunne det ikke godt ligne Harrison Ford hun knæler over? Teorien får yderligere vind i sejlene af det faktum, at Harrison Ford ønskede, at Han Solo skulle dø i sidste afsnit af den originale trilogi. Eller er det Chewie, der møder sit endeligt? Umiddelbart tyder hårlængden på sidstnævnte.

Holder den? Måske. Det er i al fald meget sandsynligt, at vi i den nye ‘Star Wars’-film vil se centrale karakterer kradse af. Historisk set har J.J. Abrams ikke været bange for at lade centrale karakterer dø.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Boba Fett vender tilbage

Hvad går teorien ud på? Én af de mest populære teorier i ‘Star Wars’ udvidede univers er at Boba Fett ikke er død, men at han klarede sig ud fra bugen af ørkenmonsteret i Sarlacc Pit i starten af ‘Return of the Jedi’.

Flere fans drømmer om, at det kommer til udtryk i ‘Star Wars: The Force Awakens’. Og de fik brænde til deres teorier, da et ultrakort klip viste en række flag med symboler, der også er at finde på Boba Fetts rustning. Siden har flere dog sået tvivl om relevansen af symbolerne, da flagene også refererer til en masse andre tidligere karakterer fra universet.

Teorien får dog yderligere styrke af, at der annonceret en spinoff-film om Boba Fett, der er sat til at udkomme i 2020. Det ville næsten være besynderligt at behandle hans karakter, hvis han ingen relevans har for de kommende film.

Holder den? Måske. Hans død var under alle omstændigheder en lille smule fesen i ‘Return of the Jedi’ og han er en fan-favorit, så det er ikke helt usandsynligt, at hans karakter stadig har noget at give universet.

SWTFA-5
Landos søn?

7. Finn er Landos søn

Hvad går teorien ud på? What!? En sort stormtrooper? Småracistiske puritanere var meget forargede, da John Boyega for første gang tonede frem i en trailer i en stormtrooper-rustning. For alle ved jo, at stormtroopere er kloner af Jango Fett (der tilsyneladende havde newzealandske aner).

Den eneste logiske forklaring var – ifølge flere teorier – at Finn måtte være Lando Calrissians søn, der var i færd med at infiltrere stumperne af Imperiet. For der kan jo ikke være flere sorte karakterer i galaksen end din regular old token black guy – og de må da være relaterede…

Teorierne udsprang af et officielt Star Wars-puslespil på Amazon, hvor Finn’s karakter blev eksplicit beskrevet som Landos søn. Men det kan meget vel være en fejl af vedkommende, der har uploadet teksten – eller et bevidst røgslør.

J.J. Abrams er utallige gange blevet spurgt ind til de svirrende rygter og har yderligere pustet til dem ved kryptisk at sige, at det er meget bevidst, at de nye karakterers efternavne ikke fremgår.

Holder den? Næppe. Men Landos karakter vender sandsynligvis også tilbage.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Rey og Kylo Ren er tvillinger

Hvad går teorien ud på? ‘Star Wars’-universet er kendt for sine hemmelige tvillinger, så hvorfor ikke smække samme plot på den nye trilogi? Det var trods alt garnituren på det største plot twist i historien. Kunne Rey og Kylo Ren ikke være søster og bror?

Vi ved i al fald, at ‘Star Wars: The Force Awakens’ kredser om familiære forhold. Rey udtaler i én af trailerne, at hun venter på sin familie. Det må næsten være karakterer, som vi kender i forvejen – hvilket næsten kun kan gøre hende til efterkommer af enten Luke eller Leia. Kylo Ren er besat af Darth Vaders virke – kunne det være et hint til, at han er i familie med ham?

Holder den? Næppe. Det virker for åbenlyst, men Reys familiære forhold bliver utvivlsomt et af filmens helt store bomber.

Læs også: Træt af ‘Star Wars’-spoilers? Browser-tilføjelse blokerer alt fra lyssværd til Jar Jar Binks

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af