’The Shannara Chronicles’
’Ringenes Herre’ møder ’Game of Thrones’ og ’The Hunger Games’ tilsat lige dele ironi og soap-romantik i MTV’s store fantasy-satsning ’The Shannara Chronicles’, der er baseret på en populær romanserie af Terry Brooks.
Første bog udkom i 1977, så man kan ikke beskylde forfatteren for at lade sig inspirere af de mange nyere fantasy-universer, men som tv-serie anno 2015 føles mytologien temmelig bekendt. Og alligevel ret indviklet.
Vi befinder os i et postapokalyptisk univers, der minder om middelalderen, eftersom al teknologi er udslettet. Verden er delt op i fire riger, hvor elverne hersker over mennesker, trolde, nisser og dværge. I centrum for fortællingen er elverprinsessen Amberle, der i seriens begyndelse banker en række sexistiske unge mænd i et blindeløb. Dermed vinder hun titlen som en af de syv unge ‘Chosen’, hvis job er at passe på det magiske træ, Ellcrys, inde på slottet.
Ifølge myten lukkes en dæmon ind ad en port ved hvert blad, træet taber – og det er netop det, der er ved at ske nu, erfarer Amberle i en række foruroligende fremtidssyn. På en springtur ramler hun ind i den naive halvelver Wil og manipulerende røverpige Eretria. Skæbnen vil, at den umage trio er de eneste, der kan redde verden, og de tager derfor lettere modvilligt ud på en farefuld færd.
Historien i ’The Shannara Chronicles’ er unødigt forvirrende, og hvis man skærer den ind til benet – tre modvillige helte skal overkomme deres frygt og redde verden fra dæmoner – tilfører den hverken noget nyt til genren eller fortæller noget indsigtsfuldt om menneskeheden. De tre unge og meget smukke skuespillere, Poppy Drayton, Austin Butler og Ivana Baquero (Ofelia fra ’Pans labyrint’, all grown up), gør det udmærket og har fin kemi, men deres karakterer er flade som pandekager. Ved første øjekast virker Amberle som en sej heltinde, men efter de første 10 minutter spenderer hun resten af tiden på at se forpint og bekymret ud.
Wil, den simple fyr fra landet, der ikke kender sin egen styrke eller fortid, er som en hundehvalp: Ret nuttet, men også lidt træls at have løbende rundt om benet. Så har Eretria lidt mere kant – hun er mere optaget af at pleje egne interesser frem for at redde verden. Men hun har også haft en hård barndom, og jeg sætter mine penge på, at hun er god nok på bunden.
Hvad serien mangler i psykologi og originalitet, har den til gengæld i energi, fortælletempo og visuel stil. Middelalderlandskab møder MTV-æstetik med god fortællefremdrift, halvkvikke bemærkninger (blandt andet mobber Eretria Wil med hans korte halvelverører), hurtig klipning og imponerende udendørsscener, der lækkert fanger en solstråle i forgrunden af New Zealands formidable landsskab, mens vores smækre helte kommer galoperende, slås med hinanden eller halshugger bevingede dæmoner.
Det – og trekantsromancen, hvis man er til den slags – gør serien forholdsvist medrivende, men sætter langt fra et varigt aftryk.
Kort sagt:
MTV’s fantasy-satsning ’The Shannara Chronicles’ om tre antihelte, der drager af sted på en farefuld færd for at redde verden, er flot at se på, men tilføjer ikke noget nyt til genren eller YA-filmatiseringsbølgen. Karaktererne er flade, historien giver ikke meget mening, og vi har set det hele før. Ok underholdning til en sløj søndag eftermiddag, men glemt dagen efter.
Anmeldelsen er baseret på de fire første afsnit.