Historien bag ’La La Land’: Seks år, 1900 klaverdemoer og skuespilstjerner på et afbud

Historien bag ’La La Land’: Seks år, 1900 klaverdemoer og skuespilstjerner på et afbud
’La La Land’ er et hjertebarn for den blot 32-årige instruktør Damien Chazelle. Faktisk var den i støbeskeen længe før hans gennembrud med ’Whiplash’, men ingen turde satse på en musical om jazz af en ukendt instruktør. I dag er filmen massiv Oscar-favorit.

Ryan Gosling aspirerende jazzpianist Sebastian og Emma Stones audition-udmattede skuespiller Mia render igen og igen ind i hinanden i et L.A., der er som taget ud af et Hockney-maleri.

Trods vrangvillighed opdager de, at de begge har passion, ambitioner og en unægtelig drøm – om henholdsvis at åbne sin egen jazz-bar og slå igennem som skuespiller. En sød ’Casablanca’-lignende romance udvikler sig, hvor drømmene og kærligheden ikke altid går hånd i hånd.

Sådan lyder udgangspunktet for Damien Chazelles ’La La Land’, der i dag anses som en nærmest sikker Oscar-vinder, men som med to nicheemner i fokus – jazz og musicalgenren – let kunne være blevet en fiasko.

’La La Land’ var i seks år drømmen for instruktøren bag ’Whiplash’, men det krævede – ligesom for Sebastian og Mia – mange bump på vejen, før den skulle gå i opfyldelse.

Startede med skolefilm

Det hele startede på Harvard University, hvor Chazelle delte værelse med komponisten Justin Hurwitz. Chazelle introducerede Hurwitz til musical-klassikerne, og komponisten har fortalt til KCRW-podcasten The Business at, »de blev mine yndlingsfilm, og så startede vi med at tale om, hvilke film vi ville lave«.

La La Land emma Ryan

I 2009 arbejdede de sammen på deres senior-projekt på universitetet, som blev til den lille, sort-hvide film ’Guy and Madeline on a Park Bench’.

»Der var den samme filosofi bag som i ’La La Land’, da vi tog, hvad vi elskede fra MGM-musicals og nogle af de franske new-age musicals og blandede det med moderne tider. Altså at skyde den i nutid, ude på gaden og lave en historie om helt almindelige mennesker i dag«, fortæller Chazelle i samme interview med The Business og fortsætter:

»Mathew Pluff, som måske er den eneste i Hollywood, der har set ’Guy and Madeline’, ringede mig op og sagde, at han kunne lide den og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at lave en musical mere. Jeg sagde ja, hvilket startede en proces, hvor vi delte ideer over nogle år«.

Samarbejdet resulterede dog ikke i første omgang i en musical, men i kortfilmen ’Whiplash’, som havde premiere på Sundance i 2013. Ved siden af arbejdede Chazelle på ’La La Land’, men en musical om jazz af en ukendt instruktør var svær at sælge til pengemændene.

Da han i 2014 lavede ’Whiplash’ til en spillefilm, skete der endelig noget. Filmen vandt tre Oscars, og Chazelle var nu en eftertragtet herre i Hollywood. Efter to år, hvor ’La La Land’ sygnede mere og mere hen, gav ’Whiplash’ nyt liv. »Jeg tænkte, at dette projekt (’Whiplash’, red.) måske kunne få andre til at se, at vi faktisk godt kunne lave en film som ’La La Land’«, fortæller Chazelle.

Miles Teller og Emma Watson var linet op

Men modstanden stoppede ikke her. Chazelle havde store planer for ’La La Land’ og ville ikke arbejde inden for de rammer, der normalt er på et filmprojekt, hvor skuespillerne kommer ind og arbejder to-tre måneder med instruktøren.

Chazelle ville have dem boende i op til fire måneder, inden de begyndte at skyde, og det krævede en enorm indsats fra skuespillerne.

Whiplash

Mike Teller i ‘Whiplash’

I starten havde han ’Whiplash’-stjernen Miles Teller og Harry Potter-filmenes Emma Watson i kikkerten. Ifølge rygterne krævede Teller to millioner mere end de aftalte fire millioner dollars i løn, mens Watson ville have filmen rykket til Europa. Rygter, Chazelle dog har afvist.

I stedet gik rollerne til Ryan Gosling og Emma Stone, der tidligere havde arbejdet sammen på ’Crazy Stupid Love’ og ’Gangster Squad’, og som selv foretrækker den intense metode, som Chazelle står for.

Forberedelserne var intense. Gosling havde meget lidt erfaring med at spille klaver, så hans jazz-skills kommer fra fire måneders træning seks dage om ugen. Og begge havde brug for markant sang- og dansetræning.

Annonce

»Hvis du føler nok, bryder du ud i sang«

’La La Land’ adskiller sig fra andre nyere filmmusicals som ’Mamma Mia!’ (2008) og ’Les Miserables’ (2012) ved at være en original musical skabt til filmmediet.

Musicalen havde sin storhedstid mellem 1930 og 1950, og det er den guldalder, ’La La Land’ hylder. Det er den første musical i nyere tid, der dyrker samme stil som MGM’s klassiske musicals som ’Singing in the Rain’ (1952) og ’Top Hat’ (1935).

Chazelle var ironisk nok ikke en særlig stor musical-fan som lille. Interessen kom først, da han lavede eksperimenterende film på sin highschool og opdagede, at musicalen er kombinationen af eksperimental- og mainstreamfilm. En af de første musicals, som gjorde stort indtryk på ham, var Robert Wises romantiske Romeo og Julie-inspirerede ’West Side Story’ fra 1961, og der er flere referencer i ’La La Land’ til klassikerne. Chazelles passion, viden og respekt for film gør ’La La Land’ til en smuk homage, både til de amerikanske film og til Jacques Demys charmerende franske klassikere som ’Pigen med paraplyerne’ og ’Pigerne fra Rochefort’.

La La Land night

Som ung læste Chazelle manuskripter for producenter, hvilket gav ham en forståelse for, hvordan et manuskript skal opbygges for at fange interessen med det samme og beholde den til vejs ende.

Det satte gang i hans interesse for selv at skrive film, båret af en fascination af, hvordan mediet kan udtrykke store følelser af kærlighed, lykke eller smerte. Men musicalen tager skridtet videre ved at bryde realismen på en måde, som man ikke ser i andre genrer, ved at få karakterne til at bryde ud i sang og dans. »Hvis du føler nok, bryder du ud i sang«, som Damien Chazelle siger i podcasten Fresh Air.

Virtuos åbningsscene

’La La Land’ åbner med en eksplosion af musical-kærlighed. Vi ser bilister holde i kø på 105/110-motorvejen i L.A., hvor en enkelt bilist begynder at synge, indtil flere og flere stemmer i, og det hele bryder ud i et kollektivt stykke sangeskapisme.

Scenen har klare referencer til Jean-Luc Godards ikoniske trafikpropscene fra ’Weekend’ fra 1967 samt åbningen på Jacques Demys ’Pigerne fra Rochefort’. Til gengæld møder vi først hovedkaraktererne langt inde i sekvensen, som blev optaget over en enkelt hurtig weekend, da de ikke måtte lukke motorvejen i længere tid.

»Ideen var at introducere universet, og jeg tror, at det vigtigste var, at vi ville starte musicalen med en så musical-agtig scene, man overhovedet kan forestille sig«, fortæller Damien Chazelle til Fresh Air.

La La Land opening

Ryan Gosling og Emma Stone er ingen Gene Kelly og Debbie Reynolds, men Chazelle gik faktisk efter skuespillere, som ikke var vant til genren. Chazelle og komponisten Justin Hurwitz faldt for Emma Stones «breathy voice», som mindede dem om Audry Hepburns i ’Moon River’.

»Det interessante var at tage mennesker som os ind i en musical, så når man ser personerne, ved man, at det ikke er nogle, der har trænet hele deres liv til at lave dette nummer, og de laver ikke filmen for at vente på, at deres nummer kommer på. Intentionen var, at det skulle være lige så overraskende for publikum, som det var for Ryan og Emma at bryde ud i sang«, fortæller han til Fresh Air.

Komponisten dybt involveret

Den første sang Justin Hurwitz begyndte at komponere, var ’Mia & Sebastian’s Theme’. »Det var en svær tone af ramme, da den skulle være sød og pæn, men også rumme en smerte. Men der måtte ikke være for meget smerte, den måtte ikke blive alt for trist«, fortæller han til Deadline.com.

»Jeg kan godt lide, når musik har en reel fortællemæssig kvalitet. Ligesom enhver fortælling – du ved ikke rigtigt, hvilket retning den vil bevæge sig i, eller hvordan den kommer derhen. Min musik tenderer til at være sådan«.

Over de seks år, hvor processen har stået på, har Hurwitz komponeret mere end 1900 klaverdemoer, som han har sendt til Chazelle. De har sammen vurderet, om det var godt nok og videreudviklet numrene. Målet var at skabe sange, der var lette at huske, og som man ville nynne videre på, efter man var gået ud af biografen.

la la land

Ofte kommer komponisten først på, når filmen er færdigklippet. Men Justin Hurwitz fik kontor ved siden af Chazelle og klipper Tom Cross, som sendte scener til ham som inspiration til udviklingen af sangene.

I en af scenerne spillede Hurwitz simpelthen klaver på settet og så med via monitor, så han kunne iagttage skuespillerne.

»Vi ville have hende (Emma Stone, red.) til at interagere med musikken, men musikken skulle også interagere med hende«, fortæller han til NWI Times.

Efter to musikfilm, ’Whiplash’ og ’La La Land’, tvinger Chazelle og Hurwitz dog nu sig selv ud af deres comfort-zone. De arbejder på den kommende biopic om astronauten Neil Armstrong, ’First Man’. Hovedrollen skal igen besættes af Ryan Gosling, dog uden at nogen bryder ud i dans og sang.

Læs også: Er ’La La Land’ en sikker Oscar-vinder?

Læs hele vores store Oscar-optakt HER.