Babian – med katapult og kærlighed

Når man gør sin entré iført hvide skjorter, vest og bindeslips som en tjener på 90’eren på Gammel Kongevej, så er den første stjerne næsten allerede i hus. Når trommeslageren sprinter ud til forkanten af scenen for at knalde bordbomber ud mod publikum, sidder den anden stjerne løs i bukselommen. Når guitaristen opfører sig som en rabies-ramt Angus Young-tvilling med øjne på stilke og stjernekaster på grebet, er den tredje stjerne undervejs i karakterbogen. Og når man i samme åndedræt spiller så utilsløret og uimponeret uden sikkerhedssele og hagesmæk, at fordomme om forbuds-Sverige bliver gjort svært til skamme, er det næsten umuligt at bevare den sidste forbeholdende modhage.

Det var ikke desto mindre tilfældet med Malmø-orkestret Babian – det betyder bavian på svensk – som med sin uudslukkelige garagerockede ildhu svingede sig veloplagt i lianerne, som orkesternavnet også garanterer. Det var både støjende og melodiøs abemad til alle åndsbeslægtede primater blandt publikum på Pavilion Junior onsdag aften og et næsten skyfrit eksempel på, hvordan det bør lyde, når spilleglæden har siddet bag tremmer alt for længe og bare venter på at blive sluppet løs med katapult og kærlighed.