Virgil Abloh, Gosha Rubchinskiy og Kim Jones gør dig VM-klar

Virgil Abloh, Gosha Rubchinskiy og Kim Jones gør dig VM-klar
Fra Gosha Rubchinskiys seneste samarbejde med Adidas

VM i fodbold er lige om hjørnet, og det betyder selvfølgelig også, at et hav af brands gerne vil hjælpe dig med at komme i den rette stemning (og tjene en skilling, bevares). I sidste uge annoncerede Nike to nye samarbejder med Off-White og Kim Jones, og nu har Adidas præsenteret sit seneste collab med Gosha Rubchinskiy.

De tre designere har blandet deres dna med klassiske fodboldsilhuetter som holdtrøjer, vindjakker og sneakers, der kommer til salg i løbet af den næste uge, før VM kickstarter i Rusland den 14. juni.

Tidligere i år annoncerede Gosha Rubchinskiy, at han fremover dropper faste kollektioner og i stedet vil slippe samarbejder og kollektioner, når det lige passer. Først har han dog lige skulle afslutte sit store Adidas-samarbejde, som hans seneste tre kollektioner har inkluderet, og som har bygget op til VM i fodbold i designerens hjemland.

Sponsoreret indhold
Forbrydelsen er større, end du tror
Jakob Cedergren har en fremmed kvindes liv i sine hænder i den intense one location-thriller ‘Den skyldige’. Find billetter og spilletider her.
EKSTERNT LINK
Nordisk Film

Den sidste del af samarbejdet er helt fokuseret på mesterskaberne og sporten og inkluderer en fodboldtrøje og sweatshirt til hver af de 11 byer, hvor der spilles VM-kampe, inklusiv Sankt Petersborg og Kaliningrad. Der er også lavet fodboldstøvler og en bold. Kollektionen bliver sat til salg den 14. juni, formentligt igennem Adidas’ webshop, men måske også hos danske forhandlere som Wood Wood, Soulland og Mads Nørgaard, er tidligere har forhandlet Rubchinskiy.

Virgil Abloh har selvfølgelig også lavet fodboldtrøjer, der inkorporerer hans hvide logostriber, men også laver dem til tern på nogle trøjer. Og så har hans brug af citationstegn også fundet vej til flere design. Det er især hans vindjakke og regnfrakke, der stikker ud, ligesom hans hoodie nok skal sætte gang i resell-markedet.

Virgil Abloh og modeller i hans Nike-samarbejde

Hans kollektion lander også den 14. juni via Nike.com og hos udvalgte forhandlere. Se mere af den nederst i artiklen.

Før de to andre kollektioner lander, lancerer Nike sit samarbejde med Kim Jones, Dior Hommes nye chefdesigner. Det sker allerede i morgen via Nike.com og udvalgte forhandlere.

Jones’ bud på fodboldgear er meget stilrent og nedtonet. Han har lagt fokus på snittet og udfordret, hvordan en fodboldtrøje for eksempel ser ud. Det samme gælder hans Air Max 360 High, som netop tager en livstilstilgang til fodboldudstyret.

Læs også: Ugens bedste sneaker-nyheder – futurisme, hiking-tendenser og sommer-looks

Off-White x Nike

Off-White x Nike

Off-White x Nike

Off-White x Nike

Off-White x Nike

Gosha Rubchinskiy x Adidas