Emma Sehested Høeg, Mas og mange flere spiller på gratis festival til september

Emma Sehested Høeg, Mas og mange flere spiller på gratis festival til september
Emma Sehested Høeg på NorthSide. (Foto: Henrik Sørensen)

I næste måned kan en række store danske musiknavne opleves ganske gratis, når Realdania inviterer til Festival for Fællesskab.

Festivalen, der markerer Realdanias 25-års jubilæum, finder sted fra 6.-7. september og popper op hele 25 steder i landet. Ifølge en pressemeddelelse er omdrejningspunktet »musik, madoplevelser og samtaler«.

På musikfronten kan man blandt andet se frem til Emma Sehested Høeg, der optræder på Stevns Klint 6. september og igen dagen efter i Skælskør. 6. september optræder Mas desuden i både Thisted og Viborg, mens også navne som Afskum, Søn og Soleima er på programmet.

Det er gratis at deltage, men det kræver billet. Billetterne frigives i morgen onsdag 6. august på Realdanias hjemmeside, hvor du også finder det samlede program.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af