Turboweekend

Singleforløberen ‘After Hours’ afslørede allerede for nogle måneder siden, at den københavnske trio havde tænkt sig at lade klub være klub på deres andet album og i stedet søge mod et udtryk, der også fungerer hjemme i sofaen. Singlen er stadig umiskendeligt Turboweekend med et markant trommebeat, smygende bas, atmosfæriske synthesizere og selvfølgelig Silas Bjerregaards stærke og intense vokal. Men eksplosionen, som flere af numrene på debuten ‘Night Shift’ byggede op til, udebliver, og i stedet danser og groover nummeret hele tiden på grænsen.

Og det er netop i den balancegang, hvor der er mere melodisk new wave end partyrock over udtrykket, at Turboweekend klarer sig bedst på albummet. Numre som åbneren ‘Trouble Is’, ‘Holiday’ og ‘Colors’ er underspillede perler, hvor Morten Køies bas gynger derudaf og Bjerregaard behersker sin vokal på imponerende vis. Her beviser Turboweekend, at de er meget mere end debutens festtoner.

De fire numre er dog stadig mere uptempo end chillede, og hvis det er sofaen, man sidder i, bør ens fødder i hvert fald vippe anerkendende i takt. Resten af albummet – foruden ‘Something or Nothing’ og ‘Almost There’ der mest minder om levn fra debuten – sætter dog for alvor tempoet ned. Og måske for meget. For mens ‘Up With the Smoke – Down With the Ash’ er et udmærket slow jam, så er ‘Sweet Jezebel’, ‘Your Body Free From Mine’ og ‘Good Morning Moon’ faretruende tæt på at blive rene stiløvelser uden egentlig destination.