Haley Heynderickx på Roskilde Festival: Empatisk folksangerinde vandt Glorias hjerte

»We are pretty PG-13 as a band«, sagde Haley Heynderickx mellem to numre, og referencen til den børnevenlige filmaldersgrænse opsummerer fint koncerten som helhed: Mødet med Portland-musikerne føltes som at få udleveret et varmt tæppe og en kop te af en person, man holder af.

På Gloria-scenen modtog sangene fra dette års debutalbum ’I Need To Start A Garden’ en mild energiindsprøjtning i form af trommer og en moog-bas, mens blæserbidrag og strygere var udeladt. Musikalsk var Heynderickx’ eget bluegrassede fingerspil koncertens eneste virkeligt beundringsværdige element, og på sange som ’The Bug Collector’, ’Jo’ og ’Worth It’ var der personlighed nok i fingrene til, at man fik mindelser om Nick Drakes ikoniske guitarspil – uden at det føltes som en kopi. Som bandet også selv understregede adskillige gange, spiller de dog meget simple sange, og de to backingmedlemmer gjorde ikke meget musikalsk væsen af sig. Det gjorde de faktisk mest i form af forholdsvis mange små skønhedsfejl.

Koncerten levede heldigvis ligeså meget imellem sangene som i dem. Med små anekdoter, hudløs ærlighed og begejstring over den smukke scene emmede Haley Heynderickx af en empati, jeg kun husker at have oplevet hos præskilsmisse Wayne Coyne. Hun og vennerne var endnu totalt uspolerede som scenemusikere.

Mødet mellem disse uspolerede musikere og et fyldt koncertrum, som Roskilde Festival har skabt for netop at kunne rumme de stille, introverte kunstnere, var et perfekt match.

Der blev gjort plads til at singer/songwriterens kælderfilosofi, og personlige spørgsmål til tilværelsen resulterede i mulighed for refleksion hos publikum. Haley Heynderickx vandt Glorias hjerte, så selv skønhedsfejlene endte med at føles en anelse charmerende.

Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival