’Boyhood’

De to visuelle fortællinger fra nyere tid, der har ramt mig mest overrumplende på dødelighedsfølelsen: Montagesekvensen i begyndelsen af ’Up’, hvor Ellie og Carls fælles liv gennemspilles på et par minutter. Og den allersidste sekvens i ’Six Feet Under’, der kondenserer hovedkarakterernes skæbner frem mod deres mere eller mindre naturlige sidste farvel.

Selv om den kun fremstiller et liv fra det sjette til det 18. år, fremkalder ’Boyhood’ en lignende følelse, om muligt med endnu større klangbund, fordi det er et naturalistisk og sensationelt projekt, der føles som at opleve et fotoalbum af ens barndom blive vækket til live i kød og blod. Vel at mærke ikke med billeder af de såkaldte højdepunkter som første skoledag eller konfirmation, men via de mere eller mindre tilfældige øjeblikke, der tilsammen gør os til os selv.

’Boyhood’ er optaget over 12 år med de samme skuespillere i de bærende roller, et episk vingefang uden sidestykke i fiktionsfilmens historie. Den står på skuldrene af Michael Apteds voluminøse dokumentarserie ’Up’, der har fulgt den samme gruppe briter i snart 50 år, og herhjemmefra kender vi TV 2’s fine pendant, ’Årgang 0’. Men hvor disse spreder sig over en række programmer, man ser med store tidsspring, er det, der gør ’Boyhood’s til et stort kunstnerisk projekt. Mere end et årti krympet ned til en tre timers oplevelse, hvor de spor, tiden til hverdag sætter i os med umærkelige pennestrøg, pludselig står altoverskyggende frem.

I fokus er Mason Jr. (Ellar Coltrane), et dagdrømmende barn, der har et godt hjerte, men også har svært ved at manøvrere i sin mors (Patricia Arquette) flygtige forhold og sin drengerøvede fars (Ethan Hawke) sporadiske weekendansvar.

Uden anden tidsmarkør end den musik, Mason og hans rapkæftede søster (spillet af Linklaters egen datter) hører, det tøj de går i, og den teknologi de bruger, glider hans opvækst forbi. Fra ’Coldplay’ til ’Arcade Fire’, prøvende e-mails til sortskærms-overload, går Mason fra præpubertær lemmedasker til småfilosofisk ung mand på jagt efter de eventyr, der ikke i samme grad har været hans forældre forundt.

’Boyhood’ handler nemlig ikke bare om barndommen, men også om voksenlivet hos hans forældre, der er nødstedt et sted mellem de traditionsbundne tilværelser hos generationen før dem og deres egne børns frihedsdyrkende oplevelse af verden som en stor legeplads.

Det er en særlig fornøjelse at se Patricia Arquette og Ethan Hawke udvikle sig – og blive bedre skuespillere undervejs. I filmens stærkeste scene bemærker Arquettes kærlige mor, at hun bare troede, »der ville være mere«, men heldigvis abonnerer ’Boyhood’ ikke på en kynisk ’bare vent og se’-forestilling om ungdommens naivitet. I Mason Jr. flyder en tyk strøm af håbefuld optimisme, mens han lærer at navigere i de voksnes utallige visdomsord, hvoraf det mest anvendelige nok er: Husk at bruge tandtråd.

Som vi tidligere har set i ’Slacker’ og ’Before’-trilogien mestrer Linklater en henslængt naturlighed i sine scener, som gør, at det er nemt at overse de ultrapræcise eksistentielle refleksioner, der ulmer i dem. Scene for scene kan ’Boyhood’ da også virke som ethvert andet underspillet hverdagsdrama, men uden at gøre et stort nummer ud af det viser den i rammende tableauer, hvad det vil sige at vokse op: Hvordan Mason mister venner på grund af sine forældres fejlslagne livsvalg, følelsen af at skulle starte i en ny klasse, at skulle spille smart over for de store, flirte med pigerne, at gøre alt for at skille sig ud.

Efterhånden som flere og flere brikker føjes til puslespillet, kulminerer det i et stykke erindringskunst af voldsom styrke. Man rammes af en dybfølt glæde over at opleve denne dreng forme sig som menneske, men det er selvfølgelig også her, melankolien sætter ind, for når man ikke vil have, at ’Boyhood’ slutter, er det jo, fordi man ikke vil have, at livet slutter, og sgu da slet ikke ens eget.

Tilblivelsesproces og færdig film smelter sammen i et dybt bevægende hovedværk – et 12-års-projekt, der ikke går mange af på dusinet.

Læs også: Vi anbefaler fem mesterlige og fem oversete coming of age-film

Læs også: Konkurrence – vind billetter til ‘Boyhood’

Læs også: ‘Boyhood’ kan blive den bedst anmeldte film nogensinde