The Districts
En interessant detalje ved The Districts er, at de stammer fra Lancaster County i Pennsylvania, et område kendt for at huse det religiøse og traditionsbundne amish-samfund. Amish-folkets konsekvente afsværgelse af moderne virkemidler kan med lidt god vilje overføres til den debuterende kvartet, hvis soul-influerede rockudtryk også er forankret i traditioner og rustikt håndværk.
Rob Grotes hæse vokal stryger som ru sandpapir hen over ‘4th and Roebling’ og folder nuanceret registeret ud i den neddæmpede ‘Sing the Song’, der instrumentalt udmærker sig ved et elpiano-coda. Hans stemme vækker mindelser om såvel Hamilton Leithauser fra The Walkmen som Steffen Westmark fra The Blue Van.
Lydbilledet er ganske gennemarbejdet. I ‘Bold’ går der både rituel stammerytmik og massiv marchfremdrift i trommerne, og ‘Chlorine’, hvor fræsende guitarer episk og dragende skærer igennem lagene, besidder ligesom den fortættede ‘Hounds’ en Tame Impala’sk legesyge og dynamisk vekselvirkning.
Det tjener også The Districts til ære, når vi i den anden ende af det potente rockspektrum finder ‘Suburban Smell’ og ‘6 AM’ med henholdsvis sprøde akustiske anslag og herligt høvlende og lettere overstyret lejrbålsguitar. Her formår gutterne at lade det habile samspil træde tilbage og sætte sangskrivningen i fokus.
Men bandet føjer ikke nævneværdigt nyt til den kombination af blues, soul og rock, de begår sig indenfor. Omvendt besidder ‘A Flourish and a Spoil’ den power, beslutsomhed og charme, som udgør en vellykket debut. Kvartetten er kommet solidt fra start, og så kan den musikalske udvikling følge med tiden.
Læs også: De her 10 album skal du høre i februar