Det er fire år siden, de sidst udgav noget, og deres to nye tracks er blevet lavet om igen og igen. Sådan er den danske producerduo, der også er klar med et nyt udfordrende live-setup, hvor computeren er sendt i skammekrogen. En koncertoplevelse, der blandt andet kan opleves under weekendens Distortion Ø
I en klubkultur, der ofte præges af et aggressivt udgivelsestempo og hurtig hype, har Silas Moldenhawer og Jonas Kenton gjort sig bemærket ved en noget anden stil. Siden de to danskere dannede Kenton Slash Demon i 2006, har de blot udgivet seks ep’er, og de seneste tre, trilogien ‘The Schwarzschild Solution’, var nærmere singler.
Den beskedne produktivitet til trods har rækken af svulmende house-produktioner fyldt med varme samples og intrikate detaljer givet dem en trofast fanskare.
Duoen insisterer på en etos af kvalitet frem for kvantitet, og når de så oven i købet har travlt med at udgøre halvdelen af When Saints Go Machine, er der ikke noget at sige til, at deres nye ep, ‘Skydancer’, har været flere år undervejs.
»Nogle af lydene går mere end fem år tilbage«, forklarer Silas Moldenhawer om den langtrukne proces, der ligger bag ep’ens todelte nummer. »Det er faktisk fra, da vi spillede live for første gang på Spot Festival i 2010. Lydene, vi brugte dengang, har bare ligget og kaldt på et nummer«.
Hvorfor har I splittet ep’en op i to dele?
»Det har hele tiden været tænkt som ét nummer, men da vi skulle til at lave det færdigt, gik det op for os, at det skulle deles op, fordi der var to forskellige stemninger i nummeret. Den ene stemning er meget tung og mørk og minder os om at gå på klub i Berlin. Den anden er vores kærlighed til Chemical Brothers og UK-scenen. Så det blev opdelt, fordi det er en rejse, der skal afspejle vores kærlighed til klubmusikken men i forskellige afskygninger«.
Hvordan har i arbejdet sammen på ep’en?
»Det har været en meget usund proces, da vi er startet forfra cirka ti gange. Til sidst var det bare vigtigt at lave den færdig, fordi den ligesom har fulgt os igennem så lang tid«.
Altså fulgt jer som en dårlig samvittighed?
»Nej, mere som et mysterium. Hvad kan det her blive til? Hvor kan det her ende? Og hvad kan det åbne op i forhold til vores andre produktioner og samlede idé? Vores proces er nemlig meget ustruktureret. Det har den altid været, både når vi producerer med When Saints Go Machine, og når Jonas og jeg producerer. Der er for eksempel ikke nogen metode til at løse problemer. Så hver gang skal vi starte helt forfra i forhold til, hvordan man får ‘løst’ et nummer. Det er ligesom et blankt stykke papir i forhold til at komme fra idé til færdigt nummer«.
Hvorfor er I er så ustrukturerede?
»Jeg tror, det er fordi, at vores metode er selvlært – på en ikke særlig logisk måde. Men det er også det, der skaber vores helt særlige dynamik, og som gør, at vi ikke bare kan sætte os ned og skabe et nummer fra A til B og være i total kontrol over, hvad vi laver«.
Er det er det, der giver jeres musik autenticitet?
»Det er den poetiske måde at se på det. Det er i hvert fald det, der gør, at vi udgiver meget lidt. Men det, vi udgiver, står vi så 100 procent bag. Det er ikke noget, vi bare har kastet ud, for det har alt sammen været igennem hele det her maskineri«.
I har også valgt at forberede et helt nyt live-set…
»Ja, vi har været igennem så mange forskellige måder at sætte det op på, så nu tænkte vi, at vi ville skille os af med computeren, og så lave et live-set, hvor vi er i stand til at lege med alle de lag og detaljer, der er i vores musik«.
Vil det sige, at det er så live, som det kan blive?
»Det er så live, som man kan gøre det i den elektroniske musikverden. Ellers følte vi, at vi lige så godt kunne sætte en playliste på, og så ville vi komme til at kede os meget hurtigt. Så er det federe at lave det på en måde, hvor man kan overraske sig selv, når man spiller«.
Er det den eneste måde, elektroniske musikere burde spille live?
»Enten skal man spille live, hvor der virkelig er gjort noget ud af det, og hvor man kan høre, at der er et menneske, som står og styrer maskinerne. Ellers vil vi hellere høre en artist dj’e, for der kan det spontane også opstå. Men hvis folk kommer med et fast live-set, så bliver det hurtigt meget styret, og det kan man godt fornemme. Så dør den dynamik, som er hele pointen med at spille live«.
Hvad kan man forvente af jeres live-set på Distortion?
»Man kan forvente at høre en masse nyt materiale, og så kan man forvente at høre nogle af de gamle numre i nye udgaver«.
Læs også: Her er Distortions 13 vildeste gadefester
Kenton Slash Demon spiller lørdag den 6. juni på Distortion Ø.