Efter at have spillet klaver og sunget omkvæd for hiphop-kollektivet Flødeklinikken sprang Sarah Mariegaard i april ud som solist under navnet Soleima. Med sig havde hun en live-version af singlen ‘My Boi’, der officielt udkommer i dag.
Singlen kommer med en tilhørende musikvideo, der omkredser det at blive fuldstændigt besat af en anden person og gøre en masse sindsyge ting: »Vi synes at hele ideen om, at man pludselig befinder sig oppe blandt skyerne uden nogen form for jordforbindelse eller idé om virkeligheden var fed i forhold til dette tema. Soleima er blevet til en virtuel figur og er blevet helt frataget sin menneskelighed og bliver styret som en computerfigur«, fortæller instruktør Maya SB.
For tiden arbejder Sarah Mariegaard på at gøre sin debut-ep færdig, der skal udkomme i løbet af efteråret.
Læs også: Soleima blandt vores højdepunkter på Spot Festival