Den største narre-teaser: Spil-afsløring kører nu på tyvende time

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Når spiludviklingsfirmaet Ubisoft proklamerer en stor offentliggørelse, så lytter folk. Ubisoft har udviklet spil som ‘Assassin’s Creed’, ‘Tom Clancy’, ‘Prince of Persia’ og ‘Far Cry’ og det er alle spilfranchises med store følgerskarer, der sukker efter nye installationer.

Derfor er det også en form for elaboreret tortur, at Ubisofts seneste spilafsløring lige nu kører på tyvende time uden det mindste kød på afsløringen. Du kan følge den i videoen herover.

Det startede med dette tweet i går:

Siden har live-videoen langsomt zoomet ud af et stort hulemaleri, der har afsløret alt fra krigere, mammutter, sabeltigere og håndaftryk akkompagneret af fjerne knurrelyde og knitrende bål. Tidligere i dag var der lige ved at ske noget, da streamet gik i sort. Men den startede bare forfra ved den centrale krigerskikkelse i billedet.

Det tyder på, at flere efterhånden er trætte af Ubisoft drilleri. Streamet har været oppe på 11.000 seere ifølge The Verge. I skrivende stund er der under 2.500 og over 5.500 har trykket tomlen ned til videoen.

Vedholdende teorier går på, at det er annonceringen af en ny installering i ‘Far Cry’-serien, vi har i vente, men so far er intet bekræftet.

Læs også: Et intensentivt kig på ‘Star Wars: Battlefront’: Det ser galaktisk underholdende ud

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af