Kickstartet bjørnespil opgiver ævret og trækker stikket efter næste opdatering

I 2014 lykkedes det spiludvikleren John Farjay at samle over 100.000 dollar ind til at producere ‘Bear Simulator’ – det er et ganske anseeligt beløb i gamingbranchen. Men efter det blev introduceret på Steam sidste måned har det fået en hård medfart. Så hård, at John Farjay nu på Kickstarter-siden har erklæret, at han ikke vil arbejde videre med spillet efter næste opdatering.

Han skyder skylden på den dårlige modtagelse på Steam og fremhæver, at hans egne evner ikke rækker til at gøre spillet bedre og at:

»Also don’t want to deal with the drama anymore. Can’t ignore it because that causes more drama and can’t do anything about it because that causes more drama«, skriver han.

Det har sat alvorligt sat sindene i kog i gaming-miljøet, i særdeleshed eftersom YouTube-gameren PewDiePie, alias Felix Kjellberg, lavede en hudløst ærlig – og ifølge nogle, unødvendig – nedslagtning af spillet. I videoen, der nu er taget ned, gør han tykt grin med det ufærdige, fejlfyldte spil og ender til sidst med at give John Farjay fingeren, da han ikke kan få tilbagebetalt penge for spillet på Steam.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Spillets finansiering red på bølgen skabt af et andet simulator-spil, nemlig ‘Goat Simulator’, der til stadighed er en massiv succes med samme simple udgangspunkt som ‘Bear Simulator’.

I flere forskellige kommentarspor på nettet får PewDiePie skylden for, at spillet nu får lov at lide en stille død. Selv skriver han:

 

Andre gamere og spiludviklere er enige med PewDiePie, mens andre reelt bekymrede for omgangstonen på nettet og hvad den kan betyde for aspirerende spildesignere.

 

Uanset hvad, er det slut med yderligere forbedringer til ‘Bear Simulator’.

Læs også: GTA-serien fungerer overraskende godt omsat til Pokémon-spil

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af