‘Daredevil’-skurken The Punisher får sin egen Netflix-serie

Anden sæson af ‘Daredevil’, der havde premiere i marts, var ifølge vores anmelder noget af en skuffelse, men et af Marvel-seriens lyspunkter var Jon Berthals underspillede og gribende skuespil i rollen som selvtægtsmanden The Punisher, Matt Murdochs brutale og kyniske modstykke.

Nu annoncerer Netflix og Marvel, at The Punisher får sin helt egen selvbetitlede spin-off-serie, sandsynligvis som et resultat af den gode respons på Berthals karakter – og ja, Netflix har generelt udvist (lidt for?) stor velvilje over for Marvel-serierne.

‘The Punisher’ bliver streamingtjenestens sjette Marvel-serie og får ‘Hannibal’-produceren Steve Lightfoot ved roret som showrunner. Det er endnu uvist, hvornår optagelserne vil gå i gang. Netflix har delt en teaser, som du kan se nedenfor.

Læs også: De 15 bedste serier på Netflix lige nu (drama) – rangeret

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af