Vi kender ham nok bedst som den akavede søn George Michael i ‘Arrested Development’. Hende kender vi derimod bedst som Will Smiths ustyrlige teenagedatter, der whipper sit hair back and forth.
Sammen udgør de dagens mærkeligste musikalske match: Skuespilleren Michael Cera har nemlig produceret et lille poetisk nummer for Willow Smith. Nummeret har fået titlen ‘twentyfortyeight 2.0’ og byder på knapt to minutters enkle, hypnotiserende synthflader, blide harmonier og eftertænksom poesi.
Selv om samarbejdet synes en kende specielt, er det nu ikke første gang, Michael Cera slår sig løs i musikkens verden. Foruden et par vellydende optrædener hist og her (blandt andet i Arcade Fires ‘Here Comes the Night Time’-koncertfilm) udgav Cera forrige år sit 18 numre lange debutalbum, ‘True That’.
Læs også: Her er otte billige europæiske festivaler med stærke line-ups