Breaking News: Kurt Cobain er stadig død – og ikke genopstået i Peru

»Yo Soy Kurt Cobain

Sådan lagde den peruvianske Ramiro Saavedra ud, da han i 2012 tog til scenen i talentshowet ’Yo Soy’ (tænk ’Stjerne for en Aften’) for at optræde med Nirvana-hittet ’Come as You Are’.

Ramiros indledende ord er dog blevet taget lidt for bogstaveligt, efter en nylig deling af optrædelsen har fået konspirationsnødder til at påstå at det er selveste Kurt Cobain på scenen. Nirvanas officielle Facebook-fanside har derfor været ude med et sarkastisk opslag, der bekræfter at Cobain stadig – desværre – er meget død.

kurt_fb

 

Iklædt den beige cardigan fra ‘Unplugged’-æraen og med tilhørende fedtede frisure fremfører Ramiro da også ‘Come As You Are’ i nogenlunde overbevisende Cobain-stil.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som Facebook-opslaget gør de håbefulde konspirationsteorister opmærksomme på, var Kurt Cobain dog venstrehåndet, mens Ramiro spiller højrehåndsguitar. Men som de selv skriver – når man er formodet død i over 20 år, har man da tid nok til at lære et par nye skills.

Det er ikke alle Nirvana-fans der bryder sig om den sarkastiske tone. Opslagets kommentarspor flyder over med kritiske stemmer der mener Facebook-siden bør tage helt afstand fra konspirationsteorien eller pege fingre ad Courtney Love istedet (en tidlig kommentar, der udråbte Love som Cobains morder, blev dog besvaret af admin som endnu en konspiration). Ikke overraskende er der også en håndfuld folk der bare ikke har gennemskuet sarkasmen, og enten er røget på he lives-teorien eller giver fyldestgørende analytisk kritik af Ramiro.

Daily Mail-artiklen som opslaget linker til afviser selv, trods den sensationelle rubrik, ret hurtigt sammenligningerne mellem Ramiro og Cobain.

Han er død. Ligesom Tupac, Elvis og alle de andre.

Læs også: Twitter i bønnehyldest: Hashtag tilføjer et skud koffein til filmtitler

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af