’Bedrag’ sæson 2: DR-serien bliver slået tilbage til start

’Bedrag’ er tilbage. Var den nogensinde væk?

Sølle syv måneder er der gået, siden Nikolaj Lie Kaas’ CEO-sjuft Sander fik en kugle med svensk afsender for panden under sydens sol. I seriens univers er det lidt længere tid siden, 18 måneder helt nøjagtigt.

Claudia Moreno (Natalie Madueño), forhenværende anløben chefjurist i svindelvirksomheden Energreen, har afsonet sin straf. Bagmanden hr. Christensen (Waage Sandø) har behændigt unddraget sig ansvaret. Og politimanden Mads Justesen (Thomas Bo Larsen) har klinket skårene med sin utro hustru, som han nu tager på skrivebordet, og er blevet en tilsyneladende skattet kollega hos Bagmandspolitiet, selvom han endnu er en økonomisk analfabet (henstilling – henstand, potato – tomato).

På sidelinjen (indtil videre) sponser Nicky rundt i sine spritnye sneakers (med støtte til hælen, whaaat!) som stikirenddreng for den svenske hævner P, der må have set et potentiale i den ellers noget dumdristige gadedreng. Den tidligere biltyv er ved at breake bad big time, og han behøver ikke engang dølge det for kæresten Lina, som har fået smag for penge… og entrecote.

’Breaking Bad’ og ’The Wire’ er stadig åbenlyse inspirationskilder for hovedforfatter Jeppe Gjervig Gram og hans pennevenner. Ligesom David Simons mesterværk tematiserer ’Bedrag’ den antiklimatiske delvise opklaring som et virkelighedens vilkår, samtidig med at forfatterne forskyder seriens finansfuskerfokus til en ny institution: Bankverdenen.

Man har derfor indforskrevet Sonja Richter og en parykprydet David Dencik til at spille søskendeparret bag Absalon Banks eksplosive succes, som – mon ikke – hviler på et mere porøst fundament, end overfladen lader ane.

Gjervig Gram og kompagni fortjener fremdeles ros for selve ambitionen: At afdække kapitalismens strukturelle slag- og skyggesider på en samfundsstige, der strækker sig fra arbejderklassen og op til magtens højeste tinder. I ’The Wire’ er miljøportrættet målet i sig selv. Men som første sæson af ’Bedrag’ demonstrerede, kan det i praksis være vanskeligt at forlige dette agtværdige mål med de krav, der nu engang stilles til en bredt sigtende DR-søndagsserie, som helst skal holde mindst en fjerdedel af befolkningen klinet til skærmen.

’Bedrag’ føles ofte som et kompromis mellem forbilledernes kalejdoskopiske karaktertegning og metodiske miljøskildring – og så de institutionelle krav, der dikterer dramaturgisk bølgegang. Et både-og og hverken-eller: For overfladisk som samfundsdiagnose og for omstændeligt som rendyrket stolekantsunderholdning.

Og fordi førstnævnte lever og dør på sin troværdighed, bliver det ekstra grelt og gennemskueligt, når sidstnævnte snyder på vægten. Som i aftenens første afsnit, hvor Mads Justesen i al ubemærkethed valser ind ad den tilsyneladende ubevogtede bagdør til bankfilialen, hvor en kampsvedende, våbenviftende Søren Malling holder de ansatte som gidsler.

Det var den direkte vej til suspense, men nogen realistisk gengivelse af politiets arbejdsgang var det ikke. ’Bedrag’ bøvler stadig med at integrere disse dramaturgiske højdespring i det tålmodige papirnusserplot på en måde, der føles organisk, og derfor kommer de enkelte dele oftere til at bekrige end berige hinanden.

Produktionen er professionel som altid og skuespillet fortsat lydefrit. Men personskildringen bliver en anelse doven, når netop løsladte Claudia til traurige toner tuder sine trængsler ud i badekarrets afløb, eller når lille, lapsede Bertram noget bastant italesætter deres flossede forhold: »Hva’ snakker du om, Claudia?« Derfor virker det heller ikke helt troværdigt, når hun kaster sig direkte i armene på hr. Christensen for senere at friste fjenden med en rævekage.

Dobbeltspillet peger tilbage mod den opportunisme, hun udviste, da hun skaffede sig chefjuriststillingen i seriens allerførste afsnit. Og den karakterbrist er selvfølgelig en selvstændig pointe, som sikkert en dag vil føre til et endnu dybere fald. Men på bagkant af 18 måneders tremmeruskning og sønnens følgende foragt forekommer det ikke tilstrækkeligt motiveret.

Claudia er slået tilbage til start, og det er hun ikke ene om. Et nyt dødsfald sætter fut i efterforskningen og Mads Justesens indignation, og selvom fjenden er klædt i nye gevandter, smager det meget af første sæsons første afsnit.

’Bedrag’ er tilbage, og det føles på godt og ondt, som om den aldrig var væk.

Anmeldelsen er baseret på første afsnit.