KOMMENTAR. Lørdag 21. marts – samme dag som USA rettede missiler mod hele 348 mål i 16 forskellige iranske provinser i en krig startet uden godkendelse fra den amerikanske kongres – var det hverken geopolitik, krigens meningsløshed eller Trumps chokerende egenrådighed, som var at finde på listen over de mest hyppigt diskuterede emner på X i USA.
Det gjorde derimod en nyhed om, at Chappell Roan havde efterladt Jude Laws 11-årige datter »i tårer«, efter at Roan ikke blot havde »nægtet« at tage en selfie sammen med hende, men ligefrem havde fået sin sikkerhedsvagt til at »true« barnet under en åbenbart højdramatisk morgenmad på et hotel i São Paolo, hvor både Roan og Jude Laws ekskone Catherine Harder boede.
Ganske vist gik der ikke længe, før både Chappell Roan og den involverede sikkerhedsvagt forklarede, at Roan slet ikke havde været i kontakt med barnet, at sikkerhedsvagten slet ikke havde noget med Roan at gøre, og at hvad end, der fandt sted under den sagnomspundne morgenmad, var en konflikt mellem Catherine Harder og hotellets eget vagtværn.
Ej heller gik der længe, før Roan trods sin totale mangel på involvering alligevel havde undskyldt for situationen.
@metrouk Chappell Roan has responded after being accused of sending a security guard to accuse Jude Law’s young daughter of harassment. In recent weeks the 28-year-old American singer – real name Kayleigh Rose Amstutz – has found herself in the spotlight after hitting out at both paparazzi and fans who she claimed were hounding her. Now, she’s been accused of sending her security to reprimand Jude’s daughter, which left her ‘in tears’. This weekend Brazilian soccer star Jorginho Frello – who is married to Catherine Harding, the mother of Jude’s daughter Ada, 11 – posted a statement on social media in which he recalled a ‘very sad situation’. #chappellroan #brazil #uknews #news ♬ Chopin Nocturne No. 2 Piano Mono – moshimo sound design
Lige meget hjalp det. Inden for få timer begyndte X at flyde over med opslag fra forargede bruger, der ikke blot beskyldte Roan for at være en utaknemmelig diva, der behandler sine fans elendigt, men for at hade både mødre og børn, ja, for ligefrem at være en trussel mod selve familien som institution.
Pludselig handlede opslagene slet ikke om morgenmadsgildet i São Paolo, men om at ødelægge selve Chappell Roans troværdighed.
Kunne et highschool-foto, hvor hun står i nærheden af en mand, måske bevise, at hun i virkeligheden lyver om at være lesbisk? Kunne hendes kortvarige ophold på en dyr musiksommerskole som teenager bevise, at hun i virkeligheden er en industry plant med stinkende rige forældre? På X bærer den slags spørgsmål på deres egen iboende konklusion.
En koordineret kampagne
Nu viser en undersøgelse, at shitstormen mod Chappell Roan ikke opstod på organisk vis, men at der derimod var tale om det, der ligner et målrettet karaktermord.
Ifølge en rapport fra analyseplatformen Gudea, der bruger kunstig intelligens til at analysere aktivitet på sociale medier, stammede over 23% af 100.000 analyserede opslag fra »atypiske brugere«, hvilket vil sige robotter, der med automatiseret hyppighed deler AI-generede opslag.
Ifølge rapporten, som The Independent er i besiddelse af, var de kunstigt generede opslag ikke alene instrumentale i at sprede kritik af Chappell Roan, men i at fodre shitstormen med alvorlig misinformation, grove personangreb og opfordringer til boykot.
Desuden peger rapporten på, at smædekampagnen var koordineret: Størstedelen af de atypiske brugere blev nemlig oprettet nøjagtigt samtidig, hvilket kunne tyde på, at nogen måske står bag.
Er man småkonspiratorisk anlagt, kan man – som den ekstremt populære venstreorienterede podcast ’A Bit Fruity’ eksempelvis gør – spekulere i, hvem der kunne have interesse i sprede had og misinformation om Chappell Roan, en åben fortaler for blandt andet transkønnedes rettigheder og palæstinensisk selvstændighed.
På samme måde kan man filosofere over, hvilken rigmand, der kunne have et økonomisk incitament til kunstigt at fremprovokere interaktion på et socialt medie, som han tilfældigvis har købt.
Men selv uden at drage så dramatiske konklusioner er det svært ikke at blive alarmeret over rapportens konklusioner. Eller at studse over, at den slags angreb tilsyneladende har det med rammer kvinder, der har tendens til at sætte grænser.
Lignende atypisk aktivitet på sociale medier er nemlig set før. Blandt andet rettet mod skuespillerne Blake Lively og Amber Heard i forbindelse med deres respektive overgrebsanklager mod henholdsvis Justin Baldoni og Johnny Depp, ligesom også Taylor Swift har været ramt.
Mediernes ansvar
Ifølge en analyse fra teknologivirksomheden Cloudflare vil antallet af AI-drevne robotter på sociale medier overstige antallet af menneskelige brugere allerede næste år.
Med andre ord ligner kunstigt generede smædekampagner en ny virkelighed, som vi formentlig vil blive nødt til at vende os til.
Udbredelsen af kunstig intelligens kommer dermed ikke alene til at have uoverskuelige konsekvenser for selve musikindustrien, hvor AI-genereret musik ikke blot er begyndt at tilsande streamingplatformene, men også at gøre sit indtog på hitlisterne.
Den vil også have en dramatisk indvirkning på, hvordan man som musiker – og offentlig person generelt – overhovedet er i stand til at interagere med et publikum på sociale medier.
Det stiller store krav til os som medier. Historier om popstjerner fanget i online-shitstorme er interessant læsning, lette at rapportere – de kræver kun et par tweets som dokumentation – og sommetider endda yderst relevante for så vidt, at de reflekterer bredere kulturelle samtaler.
Chappell Roan-kritikken, for eksempel, er spændende, fordi en del af den tilsyneladende stammede fra mødre, der i Roans påståede dårlige behandling af et barn opfattede et venstreekstremistisk angreb på moderskabet som fænomen. Man anede konturerne af en kulturkrig.
Men hvis konklusionerne i Gudea-rapporten virkelig står til troende, bliver vi nødt til virkelig at overveje det nøje, næste gang vi overvejer at skrive en artikel om en kendis, der er »havnet i stormvejr efter…«.