En mærkværdig bredside rettet mod Emma Watson fik i sidste uge hård kritik online. Den umotiverede tilsvining af den britiske skuespiller, aktivist og ligestillingsfortaler kom efter hun havde holdt en tale i FN om reformeringen af politikker omkring seksuelle overfald på universitetscampusser.
Det stødte åbenbart journalisten Rod Liddle fra The Sun på manchetterne i så høj grad, at han kaldte talen for »tudende, venstreorienteret, politisk korrekt lort«.
Du kan læse hele det ret bizarre holdningsindlæg – eller hvad det nu er – her:
Rarely does anything make me as angry as this from Rod Liddle in @TheSun yesterday. #EmmaWatson pic.twitter.com/nj7DEL1miN
— Natasha Richardson (@tash_richardson) 23. september 2016
Det er svært at vurdere, om Rod Liddle har forsøgt at være sjov eller om han bare gerne vil pisse på nogens sukkermad. I hvert fald overser han fuldkommen det faktum, at Emma Watson har en bachelorgrad i engelsk litteratur fra Brown University og har været global ambassadør for FN siden 2014.
Uanset hvad har Emma Watson en rimelig stor squad bag sig, herunder voksende ‘Game of Thrones’-badass Sophie Turner, der pillede journalisten bag ned med et enkelt, køligt tweet.
Rod Liddle .. m8. Emma has more class, intelligence & eloquence in her little finger than you have in ya whole body https://t.co/uJzfqUchYM
— Sophie Turner (@SophieT) 26. september 2016
Emma Watson præsenterede blandt andet en ret effektfuld kortfilm under sin tale, som du kan se her. Medmindre du selvfølgelig synes, det er noget »whining, lefty, PC crap.« Så kan du evt. bare gå ud og lege i haven.
Excited to show you this small film I helped make. Hope it gets you going! #Hurdles #GenderEqualityTogether @TheGlobalGoals #Goal5 pic.twitter.com/xpEDoXp8ot
— Emma Watson (@EmWatson) 24. september 2016
Læs også: Maisie Williams og Sophie Turner forsegler ‘Game of Thrones’-søsterskabet med ens tatoveringer