Frank Ocean’s interview at the White House. First interview in almost 3 years pic.twitter.com/MZqdsdAyM4
— Frank Ocean Daily (@TeamFrankDaily) 19. oktober 2016
Forleden deltog både Chance the Rapper og Frank Ocean i Barack Obamas sidste statsmiddag inden en ny præsident huserer i Det Hvide Hus, hvilket førte nogle ret interessante interviews med sig. Twitter-videoen, der blev offentliggjort af nyhedskanalen ABC News, indeholdt dog kun en forkortet version af Franks interview.
Nu har hele interviewet set dagens lys, og selv om det ikke er voldsomt langt, markerer det en interessant milepæl i Franks undvigende historie med medierne. Det er nemlig hans første interview i næsten tre år.
Som vi kunne fortælle i går, lykkedes det reporterne at lokke Frank hen til sig og spørge ind til hans spøjse skovalg: Vans. Men journalisterne fik også sneget andre hurtige spørgsmål ind, såsom hvorvidt Frank nogensinde havde set sig selv besøge Det Hvide Hus, hvad han glædede sig mest til i aftenens anledning, og om han havde for øje at støtte Hillary Clinton, som mange andre af hans kunstfæller.
I vanligt snu Frank-stil undgår han med et glimt i øjet spørgsmålet om Clinton og tilføjer: »Vi er ved at løbe tør for tid, tror jeg. Jeg er måske nødt til at fange hende om fire år«.
Og blot lidt over et minut efter han var dukket op, var han væk igen. So long, Frank.