Travis Scott og The Killers til Tinderbox – fire nye navne på plakaten

Travis Scott aflyste i august sin første planlagte koncert på dansk jord, men nu er rapperen altså på vej til vores breddegrader igen. Scott er kommet på plakaten til Tinderbox sammen med The Killers, som gør comeback efter en årrække i dvale, hvor forsanger Brandon Flowers har forfulgt sin solokarriere.

The Killers udgav senest ‘Battle Born’ i 2012, men kommer til festivalen i Odense med helt nyt materiale, da gruppens femte album skulle lande på et tidspunkt i løbet af 2017.

I alt er fire nye navne kommet på Tinderbox-programmet, der også kan byde velkommen til den danske singer-songwriter Jacob Dinesen og balkan-festbandet Gogol Bordello.

Tredje udgave af Tinderbox løber af stablen den 22.-24. juni i Tusindårsskoven i Odense og har allerede navne som Lukas Graham, Kings of Leon og Suspekt på programmet.

Læs også: Tinderbox afslører de første navne til Magicbox-scenen

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af