’Den anden side’: Et must for Anders Matthesen-fans
Der foregår så mange ting i Anders Matthesens hoved, at man kan blive helt forpustet. Ambition, tvivl, store tanker om tilværelsen, en konstant lyst til at forny sig, samtidig med at alderen – the big 4-0 – begynder at presse sig på.
Og det er netop som et forstørrelsesglas på Danmarks vel nok største komikers hjerne, at Pernille Rose Grønkjærs nye dokumentarfilm står stærkest. Med startens pumpende montage af interviewbidder og arkivklip fra Matthesens liv og levned og hans egen indføring i en svimlende memo-teknik som nogle af højdepunkterne.
Instruktøren har fulgt Matthesen i fire år, og udgangspunktet er arbejdet med showet ’ANDERS’ fra 2013. I første egentlige scene oplever vi Anders reagere på første prøve på det ambitiøse sceneshow, hvor en lastbil skal køre ind på scenen og åbne ballet med et brag. Et forsøg, en ellers høflig Matthesen har svært ved at skjule sin utilfredshed med.
Den slags indblik i en standup-komikers metodiske overvejelser er interessante, og lige så sjovt er det at se stjernens reaktion på en seksstjernet anmeldelse, da premieren endelig er løbet af stablen. Hvem sagde, at anmeldelser ikke betyder noget?
Man er i det hele taget i godt selskab med Matthesen og hans hustru Cemille, der også er hans manager og vigtigste professionelle sparringspartner. Han er bare et fascinerende bekendtskab, der i Rose Grønkjærs fremstilling både fremstår som en ærgerrig ener og sympatisk drømmer. Man får næsten helt ondt af ham, når han indretter førstesalen af sin nye arbejdslejlighed på Gammel Kongevej (som han køber i et snuptag uden at fortælle det til Cemille, for det kan man åbenbart, når man er Anders Matthesen) med instrumenter, fordi musikken nærmest står tættere på hans hjerte end komikken. Der er bare ikke mange, der mener, at det er her, han har sit største talent.
Rose Grønkjær er den diskrete fluen på væggen, der samtidig gør flittig brug af hidtil uset arkivmateriale, heriblandt hjemmevideoer fra en purung Matthesens New York-rejse med komikerkollegaerne Mick Øgendahl og Anders Fjelsted. Det fylder meget og stikker ud, men man forstår også godt, hvorfor det har været umuligt at modstå fristelsen i det underholdende og intime materiale.
Som fremadskridende fortælling med stigende fremdrift og et klart projekt er ’Den anden side’ mere uklar. Filmen fortsætter, selvom arbejdet med ’ANDERS’ slutter, og det er ikke helt indlysende, hvor vi skal hen. Vi kommer måske heller aldrig helt derind, hvor det gør allermest ondt.
For enhver, der har dyrket Anders Matthesens shows, serier og film, eller som bare har en interesse i at blive klogere på modhager og muligheder i kreativ udfoldelse, er ’Den anden side’ dog et must. Anders Matthesens hjerne er måske nok unik, men vi andre kan sagtens tage ved lære.